Spring til indhold

Kampen for menneskerettigheder under vanskelige forhold

I lande som eksempelvis Burma må Danida arbejde uden om regeringen for at understøtte de demokratiske strømninger i landet. I Pakistan har de frie medier svære vilkår, men et projekt med dansk støtte forsøger at klæde journalisterne på til at manøvrere i en risikofyldt hverdag.

NGO'en PACT International har med støtte fra Danida etableret lånefonde i 131 landsbyer. Støtten gives til lokale kvindegrupper, som formidler lånene videre til gruppens medlemmer. Størstedelen af lånene bliver brugt til indkomstgenerende aktiviteter og udgifter til sundhed og skolegang.
NGO’en PACT International har med støtte fra Danida etableret lånefonde i 131 landsbyer i Burma. Støtten gives til lokale kvindegrupper, som formidler lånene videre til gruppens medlemmer. Størstedelen af lånene bliver brugt
til indkomstgenerende aktiviteter og udgifter til sundhed og skolegang.

En stor del af Burmas befolkning lever i ekstrem fattigdom, og landet er sammen med Østtimor det land i Sydøstasien, der er længst fra at leve op til FN’s 2015 Mål. Samtidig modtager indbyggerne på grund af militærregimet kun en brøkdel af den udviklingsbistand, som andre sammenlignelige lande gør.

At arbejde uden om juntaen

Danida er nødt til at kanalisere støtten uden om militærstyret. I 2010 gennemførte Danmark på den måde indsatser til fremme af demokrati, menneskerettigheder og levevilkår i landet for i alt 45 mio. kr.

Det skete ved at fokusere indsatsen på burmesiske græsrodsorganisationer og styrke civilsamfundet.

Hjælp til svageste befolkningsgrupper

Fra dansk side har en stor del af bistanden rettet sig mod de afsidesliggende provinser Chin, Shan og Rakhine, hvis etniske befolkningsgrupper ofte ignoreres af centralregeringen.

Her arbejder Danmark via sine internationale og lokale partnere på at forbedre levevilkårene for de fattigste og mest udsatte grupper ved bl.a. at forbedre produktionsmetoderne i landbruget og give bedre adgang til vand, sanitet samt mikrokreditter. I den forbindelse bliver lokalsamfundet inddraget i planlægningen og stifter gennem beslutningsprocessen bekendtskab med grundlæggende demokratiske processer.

Journalister i skudlinjen i Pakistan

Det kan være med livet som indsats, når pakistanske journalister går på arbejde. Der er pressefrihed i Pakistan, men det er særdeles farligt at færdes i de konfliktramte områder, og en række sensitive emner underlægges selvcensur i lyset af truslen fra radikale islamister.

Det forhold skal et nyt medieudviklingsprojekt i Pakistan være med til at råde bod på. Bag projektet står International Media Support (IMS) i samarbejde med pakistanske partnere. Den internationale NGO, der har sit kontor i København, fik i 2010 12 mio. kr. fra det danske og norske udenrigsministerium til det 3-årige projekt.

Konkret består projektet af tre dele:

  • Sikkerhed for pakistanske journalister. IMS gennemførte i 2010 de første to i en række af kurser med fokus på sikkerhed og konfliktfølsom journalistik for journalister. Samtidig skal en sikkerhedsfond hjælpe mediehusene med at købe det nødvendige sikkerhedsudstyr til journalisterne.
  • Uddannelse af journalister og udvidelse af senderadius hos fire FM-radioer. De fire FM-radioer befinder sig i de konfliktplagede stammeområder.
  • Udvekslingsprogram for pakistanske og afghanske journalister. Journalisterne skal sammen producere historier, der går på tværs af de to lande.

Kontakt

Kontoret for menneskerettigheder (JTMR)


Email: jtmr@um.dk


Telefonnummer: 33 92 03 11

Samarbejdspartnere i Burma inden for frihed, demokrati og menneskerettigheder

Danmark samarbejder bde med internationale og lokale partnere. Af centrale partnere br nvnes:

  • UNDP

  • UNICEF

  • GRET (Research and Technological Exchange Group)

  • Solidarits International

  • PACT Institute

  • Action contre la Faim

  • Population Services International

  • Vahu Institute

  • Democratic Voice of Burma