Spring til indhold

Fortællingen om årets danske udviklingssamarbejde

 

Mand leger med barn

Far leger med sin søn i forbindelse med kvindeprojekt i Zimbabwe. Projektet indeholder blandt andet undervisning af kvinderne om kvindeundertrykkelse, demokrati og HIV/AIDS-problemer.

Foto: Mikkel Østergaard

Regeringens udviklingspolitiske initiativer i 2011

Den nye regering, som trådte til den 3. oktober 2011, lancerede i december 2011 fire udviklingspolitiske prioriteter for 2012, der ligger i naturlig forlængelse af regeringsgrundlagets fokus på fattigdomsorientering:

  • Styrkelse af fødevaresikkerhed, landbrugsudvikling og befolkningens generelle modstandskraft mod fremtidige kriser
  • Grøn vækst og bæredygtighed, herunder adgang til bæredygtig energi
  • Fremme af rettigheder, demokrati og god regeringsførelse, herunder særlig fokus på kvinders rettigheder
  • Intensivering af arbejdet med stabilitet samt beskyttelse af befolkningen i skrøbelige og konfliktramte lande

Disse prioriteter er reflekteret i regeringens finanslov for 2012, som bl.a. indebærer en forøgelse af udviklingsbistanden med 234 mio. kr. Med finansloven for 2012 har regeringen etableret to rammer for Danmarks udviklingssamarbejde: En ramme for fattigdomsorienteret udviklingssamarbejde, som vil udgøre langt størstedelen af udviklingsbistanden, og en global ramme, der vil omfatte udviklingsbistand som ikke nødvendigvis er direkte fattigdomsorienteret såsom stabiliseringsindsatser, klima- og miljøbistand og støtte til demokratiske og økonomiske reformer i eksempelvis Mellemøsten og Nordafrika. Hensigten er at sikre åbenhed og klarhed over, hvad bistandsmidlerne anvendes til.

Regeringen tog i december 2011 initiativ til formulering af en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. Formålet var at tilvejebringe en opdateret strategisk ramme for Danmarks udviklingssamarbejde, der bedre reflekterer den nuværende regerings udviklingspolitik og den rettighedsbaserede tilgang til udvikling, og genskabe den stærke tværpolitiske opbakning til udviklingssamarbejdet gennem en bred vedtagelse i Folketinget.

Regeringen tog desuden i slutningen af 2011 initiativ til et gennemgribende serviceeftersyn og modernisering af Loven om internationalt udviklingssamarbejde, som er fra 1971. Der er sket meget siden for Danmarks udviklingssamarbejde. 

Danmarks bistand fortsat på et højt internationalt niveau

I 2011 udbetalte Danmark i alt 15,73 mia. kr. i udviklingsbistand. Det svarer til en bistandsprocent på 0,85 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI), hvilket er et mindre fald i forhold til 2010. Faldet i den danske bistandsprocent er et resultat af den tidligere regerings beslutning om at fastholde Danmarks udviklingsbistand på 15,2 mia. kr. årligt i perioden 2011-2013. Faldet måtte derfor forventes.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra 3. oktober 2011, er det regeringens målsætning, at Danmarks udviklingsbistand skal øges til 1 pct. over en årrække. Med finansloven for 2012 har regeringen taget et første skridt i denne retning. Udviklingsbistanden sættes op som et led i bestræbelserne på at bekæmpe global fattigdom med 234 mio. kr. i 2012 og yderligere 366 mio. kr. i 2013.  

Internationalt set ligger den danske bistand fortsat på et højt niveau. Danmark placerede sig således i 2011 blandt de kun fem lande, der yder mere end den internationale målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Foruden Danmark er det Sverige, Norge, Luxembourg og Holland. Dette billede er uændret i forhold til 2010.

På udviklingsministerens møde med FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon i december 2011 udtalte FN's generalsekretær stor anerkendelse af, at Danmark på trods af den internationale finansielle krise har hævet udviklingsbistanden og taget internationalt lederskab. Det må dog beklageligvis erkendes, at den internationale udviklingsbistand efter en lang periode med stigninger er faldet fra 2010 til 2011. De væsentligste årsager hertil er finanskrisen og den globale økonomiske afmatning, hvor effekten på udviklingsbistanden for alvor er slået igennem i 2011.

 

Bilaterale indsatser – øget fokus på færre prioritetslande

Danmark udbetalte i 2011 udviklingsbistand til i alt 72 lande. Langt hovedparten af det danske engagement var imidlertid fokuseret på et mindre antal prioritetslande. Prioritetslande er de lande, hvor Danmark er til stede med et langsigtet perspektiv og med politisk og finansiel styrke. Nicaraguas status som dansk prioritetsland ophørte med udgangen af 2011, og Danmark gik ind i 2012 med 25 prioritetslande, hvoraf fem er under udfasning. Målet er gennem en fokusering af den bilaterale bistand at skabe større gennemslagskraft i kredsen af prioritetslande inden for regeringens udviklingspolitiske prioriteter.

Det blev i 2011 besluttet at udfase bistanden til Zambia, Benin og Cambodja. Der er naturligvis fortsat udfordringer i de tre lande, men det danske udviklingssamarbejde har været med til at skabe resultater, der gør det muligt for landene at fortsætte den positive udvikling, også når det danske udviklingssamarbejde ophører inden for en tidsramme på 2-3 år. Den tidligere regerings beslutning fra 2010 om en generel udfasning af udviklingssamarbejdet med Bolivia vil blive genovervejet af regeringen i løbet af 2012. Det er vurderingen, at Danmark med fokus på fattige og udsatte befolkningsgruppers rettigheder fortsat kan gøre en afgørende forskel i Bolivia.

En stor del af den danske udviklingsbistand, svarende til ca. to tredjedele af den bilaterale bistand, gik også i 2011 til Afrika. Her er udviklingsbehovet størst, ikke mindst i skrøbelige stater som Sydsudan, Somalia og Zimbabwe.

Sydsudan opnåede selvstændighed den 9. juli 2011 som den nyeste uafhængige - og skrøbelige – stat i Afrika. Danmark har gennem en længere årrække været involveret i det nu selvstændige Sydsudan. Partnerskabet vil blive tilpasset den nye situation, idet den danske støtte skal bidrage til et fremtidigt forenet Sydsudan gennem forbedret regeringsførelse, rets- og sikkerhedsudvikling, styrket økonomisk udvikling og forbedrede levevilkår for befolkningen. En væsentlig del af indsatsen vil desuden have fokus på at bidrage til at forbedre den humanitære situation i landet. Danmark udbetalte i 2011 bilateral støtte til Sydsudan på knap 192 mio. kr.

Danmark har i 2011 haft særlig fokus på at iværksætte initiativer, der kan afhjælpe den komplekse og ustabile situation i Somalia, der nok må betegnes som den svageste stat i Afrika. Somalias stabilitet forværres af udbredt pirateri og af konflikten mellem overgangsregeringen og den islamiske al-Shabaab milits. Danmark har derfor i 2011 samarbejdet med FN og EU om at finde langsigtede løsninger på Somalias problemer. Fokus vil være på god regeringsførelse, forbedrede levevilkår, støtte til kvinders rettigheder og økonomiske muligheder, stabilisering samt vækst og jobskabelse. Den danske regering udbetalte i 2011 knap 200 mio. kr. i bilateral støtte til Somalia.

Danmark har i 2011 styrket udviklingsindsatsen i Afghanistan. Det danske udviklingssamarbejde med Afghanistan skal bidrage til en stabil udvikling. Målsætningen er, at landet selv ved udgangen af 2014 kan tage vare på sin egen sikkerhed. Et stabilt Afghanistan sikres bedst gennem en demokratisk udvikling og støtte til fremme af menneskerettigheder. Danmark udbetalte i 2011 438 mio. kr. i bistand til Afghanistan, hvorved landet blev den 3. største modtager af udviklingsbistand fra Danmark. Nummer et og to er henholdsvis Tanzania og Mozambique.

Udviklingsindsatsen i Afghanistan havde i 2011 særlig fokus på statsopbygning, uddannelse, forbedring af levevilkår og nærområdebistand til støtte for flygtninge.    

Fokus på reformer – Det Arabiske Initiativ

Med henblik på at støtte reform- og demokratiseringsprocesserne i Mellemøsten og Nordafrika efter Det Arabiske Forår lancerede regeringen i 2011 ”Det Arabiske Initiativ”, som støtter den økonomiske udvikling og jobskabelse i regionen. Disse elementer er en afgørende forudsætning for, at nye demokratiske regeringer kan sikre sig fremtidig folkelig opbakning. Herudover har regeringens nye Arabiske Initiativ fokus på at støtte civilsamfundet og reformaktører i regionen. Fokusområder for indsatserne i 2011 var unge, menneskerettigheder, kvinder og ligestilling samt folkelig deltagelse. Der blev i 2011 afsat 200 mio. kr. til initiativet.

Som et supplement til det nye Arabiske Initiativ lancerede regeringen i 2011 Den Arabiske Investeringsfond (AIF), som i partnerskab med danske virksomheder skal gennemføre investeringer i den private sektor i Nordafrika og Mellemøsten. AIF administreres af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), som har etableret regionalt AIF-kontor på ambassaden i Kairo. 

 

Multilaterale indsatser

Danmark har også i 2011 ydet et betydeligt bidrag til det multilaterale udviklingssamarbejde.

Danmark afgav således i 2011 et forpligtende tilsagn om dansk deltagelse i den 16. genopfyldning (IDA 16) af Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), der indgår i Verdensbankgruppen og yder støtte til de fattigste udviklingslande. Danmark har afsat en bevilling på op til 2,1 mia. kr., der skal udbetales i perioden 2012-16. IDA 16 har fokus på ligestilling, klima, skrøbelige stater og indsatser i forbindelse med kriser, som er væsentlige fokusområder for dansk udviklingssamarbejde. Herudover deltog Danmark i 2011 med 190 mio. kr. til en kapitaludvidelse i Verdensbanken (IBRD).

Danmark havde også i 2011 et tæt og konstruktivt samarbejde med FN’s fonde og programmer og særorganisationer, herunder UNICEF, UNDP, UNFPA, UNWOMEN, UNEP, UNAIDS, WHO m.fl.. Danmark er blandt de største donorer, herunder af kernebidrag, der ikke er øremærket til konkrete aktiviteter. Danmark var i 2011 medlem af UNDP’s, UNFPA’s, UNICEF’s og UNWOMEN’s bestyrelser og spillede således en vigtig rolle i forhold til at sikre et dansk fingeraftryk på organisationernes arbejde.

Regeringen vil fremadrettet styrke den multilaterale indsats. Verden har således brug for stærke, effektive internationale organisationer, der kan løfte de store udviklingsudfordringer. Danmark vil øge brugen af kernebidrag, i stedet for de mange projektbidrag, særbidrag og initiativer, for at sikre større ansvar og ejerskab.

 

Humanitære indsatser

Der var også i 2011 et stort behov for, at Danmark ydede humanitær hjælp til de mest sårbare og udsatte befolkninger i udviklingslandene. Særligt alvorlig var situationen på Afrikas Horn, hvor omkring 13 mio. mennesker i 2011 blev ramt af tørke, sult og voldelige konflikter, som skabte grobund for hungersnød og et stort behov for humanitær hjælp. Danmark var med et samlet bidrag på 354 mio. kr. blandt de største bilaterale donorer af akut nødhjælp til Afrikas Horn.

Store dele af det sydlige og sydøstlige Asien blev også udsat for humanitære situationer i 2011, idet regionen var plaget af voldsomme oversvømmelser, hvor mere end 23 mio. mennesker blev ramt med både dødsfald og store økonomiske tab til følge. Særligt alvorlige var konsekvenserne i Pakistan, hvor mellem 5 og 9 millioner mennesker blev direkte berørt som følge af omfattende skader på afgrøder, huse og fødevarelagre. I det nordlige Afghanistan var situationen den omvendte, idet omfattende tørke forårsagede sult og fejlernæring. Regeringen besluttede derfor i 2011 at yde humanitær hjælp til begge lande.

Også andre udviklingslande i Asien var i 2011 påvirket af humanitære kriser og fik dansk-støttet nødhjælp, herunder Filippinerne, som var udsat for stormen Washi, der efterlod markante spor af død og ødelæggelser som følge af oversvømmelser.

Danmark bidrog i 2011 gennem FN og de danske nødhjælpsorganisationer til at afhjælpe de humanitære konsekvenser af konflikten i Libyen. Danmark bidrog bl.a. med midler til FN’s minerydningsarbejde. FN anmodede i den forbindelse Folkekirkens Nødhjælp om at sende eksperter i minerydning til Libyen.

I slutningen af året opstod der en humanitær krise i Sudan og Sydsudan som følge af væbnede konflikter i tre områder: Darfur, Syd Kordofan og Blue Nile. Danmark ydede her humanitær bistand via FN og Dansk Flygtningehjælp. Denne konflikt er desværre fortsat ind i 2012.

 

Tværgående tematiske indsatser i 2011

Nedenstående følger omtale af en række tværgående tematiske indsatser i 2011.

Menneskerettigheder

Der blev i 2011 iværksat en række initiativer med fokus på menneskerettigheder, demokrati og afskaffelse af korruption. I Burkino Faso bidrog Danmark til at træne og uddanne godt 500 skattemedarbejdere i effektiv skatteadministration og bekæmpelse af korruption. Danida etablerede desuden i 2011 et samarbejde med Red Barnet, UNICEF og FN’s Global Compact om at styrke erhvervslivets fokus på børns rettigheder. Der blev i den forbindelse afholdt en international konference i København om børnearbejde og erhvervslivets sociale ansvar.   

Ligestilling

Danmark lancerede i 2011 en række initiativer vedrørende ligestilling. Blandt andet blev der givet støtte til regeringsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, som arbejder med ligestilling i prioritetslande. I Kenya blev der ydet støtte til et program, der fremmer adgang til familieplanlægning og moderne svangerskabsforebyggende midler. Desuden indgik udviklingsministeren i december 2011 på regeringens vegne et strategisk offentligt-privat samarbejde med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og det amerikanske udenrigsministerium om støtte til kvindelige iværksættere i udviklingslandene.     

Uddannelse

Danmark var vært for en succesfuld donorkonference for Global Partnership for Education (GPE) i København den 7. november 2011, som havde fokus på grundskoleuddannelse i udviklingslandene. Konferencen afsluttedes med markante økonomiske løfter fra repræsentanterne fra de 52 deltagende lande. Donorerne forpligtede sig således til at øge deres støtte til grundskoleuddannelserne med 8,1 mia. kr. indtil 2014. Udviklingslandene lovede tilsvarende at øge deres egne udgifter til grundskoleuddannelse med mere end 10 mia. kr. i samme periode. Danmark gav i 2011 et tilsagn om - over de kommende fire år - at ville yde over 1 mia. kr. til grundskoleuddannelse under GPE og blev dermed den tredjestørste bidragyder.  

Vækst og beskæftigelse

Indsatser til fremme af vækst og beskæftigelse favnede bredt i 2011. Danmark bidrog til at styrke udviklingslandenes markedsadgang og integration i den globale økonomi gennem aktiv involvering i formulering af et nyt EU-initiativ om handel og udvikling samt igangsættelse af et nyt program til fremme af regional økonomisk integration i Østafrika.

Med styrket fokus på værdikædetilgange, der beskriver alle de aktiviteter, som virksomheder, landbrug og arbejdere gør for at bringe et givent produkt fra dets skabelse til enden på dets levetid, støttede Danmark adskillige indsatser i prioritetslande. Der var tale om indsatser, som kan skabe værditilvækst gennem øget produktion, forbedret forarbejdning og markedsføringsindsatser for bønder og forarbejdningsvirksomheder. Blandt andet blev der i Bolivia igangsat 85 projekter med små virksomheder, der indtil videre har skabt en forøgelse på 17 pct. i indtjeningen blandt godt 9.000 familier i landdistrikter. I Zimbabwe støttede Danmark træning af medarbejdere på 600 grovvarevirksomheder, der skal komme godt 200.000 småbønder til gavn. 

Herudover gav Danmark i 2011 økonomisk støtte til ”Extractive Industries Transparency Initiative” (EITI) for at styrke transparens og åbenhed om finansielle transaktioner mellem regeringer og virksomheder inden for udvindingsindustrien i udviklingslande.

Miljø og klima

I Københavnsaftalen fra COP15 gav de udviklede lande tilsagn om en accelereret klimafinansiering på 30 mia. dollars for perioden 2010-2012. Danmarks bidrag hertil er 1,2 mia. kr., der finansieres over Klimapuljen. Formålet med Klimapuljen er at bistå udviklingslandene med at iværksætte aktiviteter til begrænsning af CO2-udledninger samt bistå de fattigste og mest sårbare lande med tilpasning til klimaforandringerne.

Indsatserne i Klimapuljen for 2011, som udgjorde 400 mio. kr., rettede sig overordnet mod støtte til udviklingslandenes omstilling til grøn vækst. Der var her tale om tre nye multilaterale indsatser: Støtte til ø-staters omstilling til grøn vækst, støtte til Global Green Growth Institute (3GI) med formål at fremme en grøn omstilling i udviklingslandene samt bidrag til en international investeringsfond, Global Climate Partnership Fund (GCPF), der skal mobilisere private midler til klimarelevante investeringer i udviklingslande. Hertil kom støtte til bilaterale indsatser i Kenya, Maldiverne og Indonesien med fokus på tilpasnings- og reduktionsaktiviteter samt forbedret skovadministration.

Med henblik på at skabe et centralt internationalt samarbejde på klimaområdet blev Global Green Growth Forum (3GF) i 2011 etableret som et globalt offentligt-privat partnerskab med deltagelse af den danske, koreanske og mexicanske regering samt en række multinationale virksomheder og internationale organisationer. Målet med 3GF er således at bidrage til fremskyndet omstilling til en grønnere global økonomi gennem fokus på vækstpotentialet og mulighederne i dannelsen af innovative offentlige-private partnerskaber. Fra regeringens side er den langsigtede ambition at etablere 3GF som den vigtigste årlige internationale begivenhed for grøn vækst.  
 
Det første 3GF fandt sted den 11.-12. oktober 2011 i København med deltagelse af bl.a. FN’s generalsekretær, regeringsmedlemmer, politikere, erhvervsledere, investorer, eksperter og meningsdannere fra en lang række lande. Mødet var en stor succes, idet der blev fremmet en række offentlige-private samarbejder inden for bl.a. energi, transport, finansiering og handel. Næste 3GF afholdes den 9.-10. oktober 2012 i København.      

Resultater og bistandseffektivitet

3.000 deltagere fra 150 lande samledes i november 2011 i Busan i Sydkorea til et udviklingspolitisk topmøde. På topmødet bekræftede donor- og udviklingslandene de fælles spilleregler for en effektiv bistand: Fokus skal fremover være på ejerskab, brug af landenes egne systemer og et resultatorienteret udviklingssamarbejde, der sikrer åbenhed og fremmer menneskerettighederne. Kina, Indien, Brasilien og Sydafrikas tilslutning til de nye fælles spilleregler for godt udviklingssamarbejde var samtidig et vigtigt gennembrud. Det var endvidere opløftende, at presset for at få alle med kom fra de fattigste lande. Dette var et klart signal om, at udviklingslandene forlanger, at udviklingssamarbejdet bidrager til åbenhed og overholdelse af menneskerettighederne.