Spring til indhold

Organisation og ordliste

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet.

Foto: Bo Simonsen, Danida

Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Her kan du læse mere om Danida.

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde er rådgivende for udviklingsministeren. Styrelsen drøfter bilaterale og multilaterale bevillinger samt oplæg til nye strategier og lignende.

Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde har ca. 60 medlemmer, der er udpeget af udviklingsministeren. Rådet drøfter udviklingspolitiske emner og afholder større konferencer med fokus på aktuelle udviklingspolitiske emner.

Bekæmpelse af svindel

Danida tilstræber en høj grad af åbenhed omkring anvendelsen af den danske udviklingsbistand, herunder fuld åbenhed om svindel og korruption med den danske bistand som desværre forekommer på trods af indsatsen for at bekæmpe korruption.

På dette site kan du læse om, hvad Danmark gør for at forhindre svindel og korruption, og hvad vi gør, når det alligevel forekommer. Herudover findes information om omfanget af misbrug af dansk udviklingsbistand samt adgang til de orienteringer om mistanke om misbrug, som Udenrigsministeriet sender Rigsrevisionen.

 

Ordforklaring til forskellige typer bistand



Udviklingssamarbejdet omfatter mange forskellige former for bistand. Den brede vifte af bistandsformer og -instrumenter sikrer, at Danmark har mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt og alsidigt udviklingssamarbejde og spille en aktiv udviklingspolitisk rolle i flere sammenhænge. Samtidig kan de forskellige former for instrumenter supplere hinanden, så effekten bliver størst mulig.

Bilateral og multilateral bistand

Den form for bistand, der ydes til samarbejde med myndigheder, civilsamfund og institutioner i udviklingslandene, kaldes bilateral bistand. Multilateral bistand derimod kanaliseres gennem internationale organisationer som f.eks. FN’s organisationer, Verdensbankgruppen og EU.

Danida Business Finance

Formålet med programmet (tidligere Ordningen for Blandede Kreditter) er at sikre finansiering til hovedsageligt større offentlige infrastrukturprojekter, som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Det gøres ved at tilbyde rentefrie lån med 10 års løbetid, hvor renter, eksportkreditpræmie og andre finansielle omkostninger finansieres med bistandsmidler. Ved at fremme adgangen til finansiering gennem inddragelse af kommercielle parter kan programmet muliggøre investeringer i infrastruktur og dermed bidrage til at skabe bedre rammer for økonomisk vækst og beskæftigelse. Programmet finansierer primært danske projektleverancer til udviklingsprojekter i kreditværdige udviklingslande med en BNI pr. indbygger på maksimalt USD 3.180.

Budgetstøtte

Når der ydes budgetstøtte, overføres bistanden direkte til modtagerlandets statskasse til finansiering af landets egen udviklingsplan og fattigdomsstrategi gennem det offentlige budget. Det betyder, at danske midler bliver slået sammen med landets egne midler, brugt gennem landets egne finansielle systemer og styret ved at bruge landets egne procedurer for administration af finansielle midler. Denne bistandsform fremmer samarbejdslandets ejerskab til udviklingen. Samtidig undgår man at skabe dyre parallelstrukturer. Der kan ydes både generel budgetstøtte, som er støtte til det samlede budget, og såkaldt sektorbudgetstøtte, hvor støtten går til udviklingen af en særlig sektor.

Når midlerne er overført, kan de danske midler ikke adskilles fra andre midler i landets budget. Det er altså ikke muligt at øremærke de danske midler, når der gøres brug af denne bistandsform. Derfor stilles der en række krav for, at budgetstøtte overhovedet kan anvendes. Disse omfatter kriterier vedrørende god regeringsførelse og tiltag mod korruption, fattigdomsreducerende politikker, en tilstrækkeligt robust offentlig økonomiforvaltning og et stærkt partnerskab mellem landet og donorerne.

Budgetstøtte ydes som en samlet pakke, der også omfatter dialog om politik, reformer og fordeling af ressourcer og af, om de offentlige budgetter når ud til de fattigste. Budgetstøtte kan anses som en kontrakt, hvor udbetalinger fra donorlandets side udløses af opfyldelse af en række krav og opfyldelse af fælles fastsatte mål. Dertil støttes oftest kapacitetsopbygning vedrørende kvalitet i budgettet og i økonomistyringen. I de lande, hvor Danmark yder budgetstøtte, er kapacitetsopbygning, ikke mindst til fremme af en mere effektiv offentlig forvaltning og for styrket korruptionsbekæmpelse altid en del af støtten. Derved forbedres de offentlige institutioners evne til god økonomistyring og administration.

Danida Business Partnerships

Danida Business Partnerships (DB Partnerships) omfatter støtte til etablering af kommercielt orienterede partnerskaber mellem danske virksomheder og partnere i modtagerlandene - som oftest lokale virksomheder, men også folkelige organisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. DB Partnerships har til formål at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse i Danidas prioritetslande med henblik på sikring af bæredygtig udvikling og forbedrede levevilkår. Dette sker via styrkelse og udvikling af konkurrenceevne, regional markedsudvikling samt via styrkelse og udvikling af værdikæder, bl.a. inden for fødevareproduktion. Samtidig gives der prioritet til udvikling af innovative partnerskaber, der bidrager til overførsel af grøn teknologi og kapacitetsopbygning. Der lægges ligeledes vægt på at skabe synergi i forhold til de øvrige bistandsaktiviteter i prioritetslandene.

DB Partnerships afløser de tidligere programmer Business-to-Business (B2B) og Innovative Partnerships for Development (IPD).

Humanitær bistand

De danske bidrag til humanitær bistand omfatter akut bistand i forbindelse med kriser og katastrofer, men også mere langsigtede indsatser til fordel for beskyttelse og varig styrkelse af levevilkår blandt sårbare befolkningsgrupper, der er berørt af krige, konflikter eller naurkatastrofer, herunder ikke mindst flygtninge og internt fordrevne. Den humanitære bistand ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer og danske folkelige organisationer. En del internationale humanitære organisationer modtager både øremærkede bidrag til konkrete indsatser, men derudover også kernebidrag, som ikke er øremærkede.

Bistand til folkelige organisationer

En betydelig del af den danske bistand kanaliseres gennem folkelige organisationer. De har nogle fordele i forhold til andre aktører i bistandssamarbejdet. De har f.eks. gode forudsætninger for at skabe mellemfolkelig forståelse og styrke den folkelige forankring af udviklingsbistanden både i nord og syd. Samtidig har de folkelige organisationer et nært samarbejde med lokale organisationer i syd, hvor de målgrupper, som er højt prioriterede i den danske bistand, inddrages, og de lokale samarbejdspartnere styrkes som del af det civile samfund.

Overgangsbistand

Der kan i en periode ydes overgangsbistand til udviklingslande, der gennemgår en voldsom omstilling eller genopbygning, f.eks. efter økonomisk liberalisering eller væbnet konflikt. Overgangsbistand omfatter midlertidige, men flerårige indsatser. Den søges tilrettelagt, så den kan gennemføres uden en vedvarende dansk bistandsindsats.

Personelbistand

Personelbistand er et tilbud til samarbejdspartneren om teknisk bistand til kapacitetsopbygning. Rådgivere spiller en central rolle i sektorprogramstøtten, både som bidragydere til partnerdialogen, som bidragydere med hensyn til konkret viden og erfaring og som formidlere af den danske bistandsindsats.

Projektbistand

Projektbistand er en tidsbegrænset, organiseret indsats, der sigter mod at opfylde et afgrænset mål. Det kan f.eks. være støtte til skolebyggeri i et bestemt område.

Regionalbistand

Der ydes en indsats på regionalt niveau for at fremme regionalt samarbejde og integration. Den regionale bistand fokuseres inden for naturressourceforvaltning og miljø, økonomisk samarbejde og integration, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, menneskerettigheder og demokrati samt visse specifikke funktionelle områder, f.eks. inden for infrastruktur.

Sektorprogramstøtte

Den bilaterale bistand er siden midten af 1990’erne blevet omlagt fra projekt- til sektorprogramstøtte. Sektorprogramstøtten til prioritetslandene er typisk koncentreret inden for tre til fire sektorer pr. land.

Støtten kan have forskellige former. Formen afhænger bl.a. af, hvilken sektor og hvilket modtagerland der er tale om, og hvor velfungerende landets administration er (om der er den fornødne kapacitet lokalt).
Bistandsformen forudsætter oftest, at modtagerlandet enten har eller er i færd med at udarbejde en national sektorstrategi, hvilket dog i sagens natur ikke altid er tilfældet for brede sektorer med mange aktører, som fx god regeringsførelse eller privat sektor udvikling.

Danmarks støtteprogram i en sektor er langsigtet og strækker sig typisk over 15-20 år og kan omfatte midler til både drift og investeringer.

En sektor er i de fleste tilfælde mere traditionelle sektorer som landbrug, sundhed og undervisning, men det kan også, som i Bolivia, være en sektortilgang omkring de oprindelige folks stilling og udviklingsmuligheder eller et tværgående erhvervssektorprogram som i Tanzania og Ghana.

Inden for rammerne af et sektorprogram støtter Danmark normalt udviklingen og kapacitetsopbygningen på flere niveauer, hvor der er mulighed herfor. På det øverste niveau kan fx støttes udviklingen af nationale politikker, strategier og handlingsplaner for aktiviteter i sektoren.

Især på mellemniveauerne, f.eks. i styrelser og regioner, gives støtte til opbygningen af institutionel kapacitet. Det kan f.eks. være træning og uddannelse af administratorer og regnskabsførere, eller det kan være støtte til reformer inden for administrationen, så organisationen bliver bedre rustet til at gennemføre sektorplanerne.

En vigtig del af sektorprogrambistanden består af støtte til gennemførelse af konkrete aktiviteter for befolkningen i distrikter og kommuner. Det kan f.eks. være bygning af sundhedsklinikker og etablering af vandforsyning i fattige landområder, forbedring af dyrkningsmetoder for småbønder eller udbygning af biveje i områder med dårlige vejforbindelser.

Sektorprogrammer er typisk opdelt i såkaldte komponenter, som hver for sig er rettet mod at tackle de udvalgte institutioner eller temaer i sektoren, som vurderes særlige vigtige for den overordnede udvikling af sektoren. Én komponent kan fx være rettet mod at styrke en sektors kapacitet til at planlægge og formulere politik på centralt niveau, mens andre komponenter fx kan fokusere på at styrke kommunerne i at levere serviceydelser eller civilsamfundets fortalervirksomhed.

Kernen i et sektorprogram er, at modtagerlandet opnår et ejerskab over udviklingsprogrammer og -aktiviteter. Med ejerskab menes, at modtagerlandet har eller kan overtage ansvaret for tilrettelæggelsen af programmerne og gennemførelsen af aktiviteterne. Modtagerlandet skal også på længere sigt finansiere stadig større dele af indsatserne.

Der kan være otte-ti forskellige donorer i en sektor. Sektorprogrambistand forudsætter, at donorerne koordinerer deres aktiviteter og tager udgangspunkt i modtagerlandets planer og strategier for en given sektor.

Tværgående indsatser i programbistand

For at opnå positive og bæredygtige resultater gennem sektorprogramstøtte er det ofte en forudsætning, at der forud eller sideløbende gennemføres indsatser på makroniveau eller inden for områder, der går på tværs af flere sektorer. Typiske områder vil være generel budgetstøtte, gennemførelse af reformer af den offentlige sektor, herunder decentralisering, aktiviteter til fremme af demokratisering, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse samt fremme af et positivt erhvervsklima.