Spring til indhold

Organisation og ordliste

Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde. Det er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Udviklingspolitikken og udenrigspolitikken er integreret i det daglige arbejde i den danske udenrigstjeneste, både i Udenrigsministeriet i København og på de danske repræsentationer i Danmarks prioritetslande. Danida er ikke en selvstændig organisation. Udviklingsministeren er minister for udviklingssamarbejde og betjenes af Udenrigsministeriet og udenrigstjenesten.

""

Udenrigsministeriet Foto: Udenrigsministeriet

Bilateral og multilateral bistand

Den form for bistand, der ydes direkte til samarbejde med myndigheder, civilsamfund og institutioner i udviklingslandene, kaldes bilateral bistand. Multilateral bistand derimod kanaliseres gennem internationale organisationer som f.eks. FN’s organisationer, Verdensbankgruppen og EU.

Bistand gennem folkelige organisationer

En betydelig del af den danske udviklingsbistand kanaliseres gennem folkelige organisationer. De har nogle fordele i forhold til andre aktører i udviklingssamarbejdet. De har f.eks. gode forudsætninger for at skabe mellemfolkelig forståelse og styrke den folkelige forankring af udviklingsbistanden både i nord og syd. Samtidig har de folkelige organisationer et nært samarbejde med lokale organisationer i syd.

Budgetstøtte og udviklingskontrakter

Den generelle budgetstøtte indgås fremover som en udviklingskontrakt, der er baseret på klare fælles EU-kriterier. Støtte til de nationale budgetter er et væsentligt bidrag til statens levering af basale serviceydelser såsom uddannelse, sundhed og rent vand. Kontrakterne vil både have en del med finansielle overførsler til de nationale budgetter samt en del med f.eks. kapacitetsopbygning, styrkelse af kontrolmekanismerne og økonomistyringen, støtte til et mere effektivt skattesystem mv. En del af styrkelsen af pakken omkring budgetstøtte er en tættere sammenkobling med aktiviteterne under programmerne til støtte for god regeringsførelse. Der vil i de fremtidige udviklingskontrakter og sektorkontrakter blive lagt øget vægt på aftaler om konkrete resultater. Afhængig af den nationale kontekst vil en større andel af udbetalingen blive koblet sammen med levering af de aftalte resultater.

En udviklingskontrakt er karakteriseret ved, at den finansielle transaktion og pakken omkring dette er fokuseret på det samlede statsbudget. Derudover kan der indgås sektorkontrakter, hvor fokus er på støtten til udviklingen af en særlig sektor. Her vil de danske midler også blive slået sammen med landets egne midler, men pakken omkring kontrakten og dialogen er målrettet til den valgte sektor. Der er endvidere mulighed for at indgå en statsopbygningskontrakt, som kan støtte budgettet i en skrøbelig stat typisk i en transitionsperiode.

Danida Business Finance

Formålet med programmet (tidligere Ordningen for Blandede Kreditter) er at sikre finansiering til hovedsageligt større offentlige infrastrukturprojekter, som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Det gøres ved at tilbyde rentefrie lån med 10 års løbetid, hvor renter, eksportkreditpræmie og andre finansielle omkostninger finansieres med bistandsmidler. Ved at fremme adgangen til finansiering gennem inddragelse af kommercielle parter kan programmet muliggøre investeringer i infrastruktur og dermed bidrage til at skabe bedre rammer for bæredygtig vækst og beskæftigelse. Programmet finansierer primært danske leverancer til projekter i Danidas prioritetslande, der medvirker til at sikre en grøn omstilling.

Danida Business Partnerships

Danida Business Partnerships omfatter støtte til etablering af kommercielt orienterede partnerskaber mellem danske virksomheder og partnere i modtagerlandene – som oftest lokale virksomheder, men også folkelige organisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. Danida Business Partnerships har til formål at fremme inklusiv, grøn vækst samt forbedre arbejds- og levevilkår i Danidas prioritetslande. Dette sker gennem overførsel af viden og teknologi fra danske virksomheder med henblik på at styrke de lokale partneres konkurrenceevne, jobskabelse og CSR-indsatser. Der gives prioritet til udvikling af innovative partnerskaber, der bidrager til overførsel af grøn teknologi og kapacitetsopbygning. Der lægges ligeledes vægt på at skabe synergi i forhold til de øvrige udviklingsindsatser og kommercielle aktiviteter i prioritetslandene. Danida Business Partnerships afløser de tidligere programmer Business-to-Business og Innovative Partnerships for Development.

Danidas bevillingskomitéer

Bevillingskomiteerne er rådgivende for udviklingsministeren og udenrigsministeren. Bevillingskomiteerne drøfter projekter på over 5,0 mio. kr. Danidas Bevillingskomiteer består af en ekstern bevillingskomite og en intern bevillingskomite: Den eksterne bevillingskomite er ansvarlig for bevillingsforslag på over 35,0 mio. kr. Formanden er Udenrigsministeriets Direktør for Udviklingspolitik, og medlemmerne består af chef for Center for Global Udvikling og Samarbejde (næstformand) samt yderligere to medlemmer blandt Udenrigsministeriets centerchefer. Desuden består den eksterne bevillingskomite af fire eksterne medlemmer og to suppleanter, der udpeges af udviklingsministeren for en periode på tre år. En oversigt over bevillingskomiteens eksterne medlemmer og forretningsordenen kan findes her.

Den interne bevillingskomite er ansvarlig for bevillingsforslag på over 5,0 mio. kr. og op til 35,0 mio. kr. Den interne bevillingskomite består af de fire interne medlemmer fra den eksterne bevillingskomite. Formanden er Direktør for Udviklingspolitik, mens chef for Center for Global Udvikling og Samarbejde er næstformand.

Grøn vækst og grøn økonomi

Grøn vækst forstås som en integreret del af bæredygtig vækst, der fremmer generel økonomisk vækst og udvikling på en måde, hvor miljøet nu og i fremtiden kan levere de ressourcer og miljøydelser, vores velfærd afhænger af. Grøn vækst skal katalysere investeringer, innovation og jobskabelse, der både understøtter den vedvarende vækst og giver anledning til nye økonomiske muligheder. Grøn økonomi er af FN’s miljøprogram (UNEP) defineret som en økonomi, der har lav udledning af drivhusgasser, bruger klodens ressourcer effektivt og bæredygtig og er socialt inkluderende.

Humanitær bistand

De danske bidrag til humanitær bistand omfatter akut bistand i forbindelse med kriser og katastrofer, men også mere langsigtede indsatser til fordel for beskyttelse og varig styrkelse af levevilkår blandt sårbare befolkningsgrupper, der er berørt af krige, konflikter eller naurkatastrofer, herunder ikke mindst flygtninge og internt fordrevne. Den humanitære bistand ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer og danske folkelige organisationer. En del internationale humanitære organisationer modtager både øremærkede bidrag til konkrete indsatser, men derudover også kernebidrag, som ikke er øremærkede.

Lov om Internationalt udviklingssamarbejde

Udviklingsbistanden fastlægges og administreres på baggrund af lov om internationalt udviklingssamarbejde. I maj 2012 vedtog Folketinget en ny lov om internationalt udviklingssamarbejde, der trådte i kraft den 1. januar 2013. Loven kan findes her: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=142451.

Overgangsbistand

Der kan i en periode ydes overgangsbistand til udviklingslande, der gennemgår en voldsom omstilling eller genopbygning, f.eks. efter økonomisk liberalisering eller væbnet konflikt. Overgangsbistand omfatter midlertidige, men flerårige indsatser. Den søges tilrettelagt, så den kan gennemføres uden en vedvarende dansk bistandsindsats.

”New Deal” – det internationale engagement i skrøbelige stater

”New Deal” er en ny international tilgang, der skal gøre indsatser i skrøbelige stater mere effektive. New Deal tager udgangspunkt i fem freds- og statsopbygningsmål, som de skrøbelige staters organisation, g7+, selv har defineret: legitim politik, sikkerhed, retfærdighed, økonomisk grundlag og indtægter og serviceydelser.

Personelbistand

Personelbistand er et tilbud til samarbejdspartneren om teknisk bistand til kapacitetsopbygning. Rådgivere spiller en central rolle i sektorprogramstøtten, både som bidragydere til partnerdialogen, som bidragydere med hensyn til konkret viden og erfaring og som formidlere af den danske bistandsindsats.

Projektbistand

Projektbistand er en tidsbegrænset, organiseret indsats, der sigter mod at opfylde et afgrænset mål. Det kan f.eks. være støtte til skolebyggeri i et bestemt område.

Regionalbistand

Der ydes en indsats på regionalt niveau for at fremme regionalt samarbejde og integration. Den regionale bistand fokuseres inden for naturressourceforvaltning og miljø, økonomisk samarbejde og integration, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, menneskerettigheder og demokrati samt visse specifikke funktionelle områder, f.eks. inden for infrastruktur.

Rettighedsbaseret tilgang til udvikling

Danmark vil anvende menneskerettigheder som værdigrundlag i vores partnerskaber og tage afsæt i principper om ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed i alle faser af vores udviklingssamarbejde. Vi vil arbejde for at fremme alle menneskerettigheder, såvel de økonomiske, sociale og kulturelle som de borgerlige og politiske, med særligt fokus på kvinders rettigheder og lige adgang til beslutningsprocesser, ressourcer og muligheder. Vi vil systematisk styrke kapacitet hos både myndigheder, civilsamfund og rettighedshavere og arbejde for en styrket deltagelse af de fattigste udviklingslande i udviklingen af den internationale retsorden.

Den rettighedsbaserede tilgang til udvikling giver en klar ramme, der gør det muligt at identificere de krav, borgerne har ret til at stille – både økonomisk, socialt, kulturelt, borgerligt og politisk. Den løfter fattigdomsbekæmpelsen ind i et system af klart definerede opgaver for regeringer, donorlande og internationale aktører og gør det nemmere at stille krav til de ansvarlige aktører. Det styrker indsatsen for at give fattige og udstødte mennesker kapacitet til selv at kæmpe for deres rettigheder. Det styrker indsatsen for, at fattige mennesker kan få information, kan klage og kan bruge retfærdige retssystemer, og det gør det nemmere at stille de ansvarlige regeringer og organisationer til ansvar.

Samtænkning i stabiliseringsindsatser

Forstås som en integreret tilgang, hvor alle myndigheder eller dele af en organisation (eksempelvis FN), der bidrager med indsatser i en given stabiliseringsindsats, arbejder i fællesskab mod et fælles defineret stabiliseringsmål. Dette omfatter samarbejde om planlægning, gennemførelse og erfaringsopsamling i forbindelse med politiske, udviklingsmæssige og sikkerhedspolitiske indsatser. En samtænkt stabiliseringsindsats kan finde sted både før, under og efter en konflikt. Der kan sagtens forekomme samtænkte stabiliseringsindsatser, hvor der ikke er et militært element. Det militære værktøj er blot ét ud af mange, der kan anvendes i en given situation.

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR)

Kernen i SRSR-begrebet er retten til at bestemme over egen krop. Begrebet omfatter retten til at bestemme om, hvornår og med hvem man vil have sex og eventuelt have børn. Det handler om adgang til abort, unge og ugiftes adgang til seksualundervisning, kondomer og anden prævention samt adgang til uddannet fødselshjælp.

Sektorprogramstøtte

Den bilaterale bistand er siden midten af 1990’erne blevet omlagt fra projekt- til sektorprogramstøtte. Sektorprogramstøtten til prioritetslandene er typisk koncentreret inden for tre til fire sektorer pr. land. Støtten kan have forskellige former. Formen afhænger blandt andet af, hvilken sektor og hvilket modtagerland der er tale om, hvor velfungerende landets administration er, og om der er den fornødne kapacitet lokalt.

Bistandsformen forudsætter oftest, at modtagerlandet enten har eller er i færd med at udarbejde en national sektorstrategi, hvilket dog i sagens natur ikke altid er tilfældet for brede sektorer med mange aktører, som eksempelvis god regeringsførelse eller privat sektor udvikling.

En sektor er i de fleste tilfælde mere traditionelle sektorer som landbrug, sundhed og undervisning, men det kan også, som i Bolivia, være en sektortilgang omkring de oprindelige folks stilling og udviklingsmuligheder eller et tværgående erhvervssektorprogram som i Tanzania og Ghana.

Inden for rammerne af et sektorprogram støtter Danmark normalt udviklingen og kapacitetsopbygningen på flere niveauer, hvor der er mulighed herfor. På det øverste niveau kan eksempelvis udviklingen af nationale politikker, strategier og handlingsplaner for aktiviteter i sektoren støttes. Kernen i et sektorprogram er, at modtagerlandet opnår et ejerskab over udviklingsprogrammer og -aktiviteter. Med ejerskab menes, at modtagerlandet har eller kan overtage ansvaret for tilrettelæggelsen af programmerne og gennemførelsen af aktiviteterne. Modtagerlandet skal også på længere sigt finansiere stadig større dele af indsatserne.

Tværgående indsatser i programbistand

For at opnå positive og bæredygtige resultater gennem sektorprogramstøtte er det ofte en forudsætning, at der forud eller sideløbende gennemføres indsatser på makroniveau eller inden for områder, der går på tværs af flere sektorer. Typiske områder vil være generel budgetstøtte, gennemførelse af reformer af den offentlige sektor, herunder decentralisering, aktiviteter til fremme af demokratisering, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse samt fremme af et positivt erhvervsklima.

Udviklingspolitisk råd

Udviklingspolitisk Råd har ifølge lov om internationalt udviklingssamarbejde til opgave at danne ramme for en løbende strategisk dialog med og rådgivning af udviklingsministeren om gennemførelsen af de opgaver, der i medfør af loven er pålagt denne. Det Udviklingspolitiske Råd drøfter væsentlige strategiske tiltag vedrørende udviklingspolitikken og udviklingssamarbejdet, herunder f.eks. landepolitikpapirer, nye tematiske strategier, overordnet samarbejde med de multilaterale organisationer og fremdrift i landeprogrammerne. Desuden bidrager rådet til uafhængig erfaringsopsamling gennem drøftelse af såvel prioriteringer i evalueringsprogrammet som gennemførte evalueringer.

Udviklingspolitisk Råds medlemmer udnævnes af udviklingsministeren. Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil 15 medlemmer, der udnævnes for en periode af tre år. Se rådets medlemmer og forretningsorden for Udviklingspolitisk Råd her.