Spring til indhold

Kronprinsessen og Christian Friis Bach i verdens næststørste flygtningelejr

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Christian Friis Bach er i disse dage på besøg i Jordan, hvor de sætter fokus på den humanitære krise som følge af krigen i Syrien. Læs mere og se filmen.

""
Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Christian Friis Bach på besøg i verdens næststørste flygtningelejr, der ligger uden for hovedstaden Amman.

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Christian Friis Bach er i disse dage på besøg i Jordan, hvor de sætter fokus på den humanitære krise som følge af krigen i Syrien. På besøgets første dag besøgte de verdens næststørste flygtningelejr, der ligger uden for hovedstaden Amman og huser omkring 120.000 syriske flygtninge.

Udviklingsminister Christian Friis Bach siger:

"For et år siden kæmpede og knoklede man i et lettere kaos for at modtage de tusindvis af flygtninge fra Syrien. Det så jeg selv ved mit første besøg her i Zaatari lejren. I dag oplevede vi en veldrevet lejr, der både kunne give sikkerhed, mad, sundhed og skoler til 120.000 flygtninge. Det var opmuntrende at se indsatsen."

Var der nogle ting, der sad tilbage på nethinden bagefter?

"Vi så, at man godt kan tage godt imod fødende kvinder, og man kan tage godt tage imod de mange børn, der traumatiseret strømmer ud af Syrien. Vi besøgte et sted, hvor børnene kan lege og hvor de kan komme i skole. Vi så veje og teltlejre, der var væsentligt bedre end for et år siden. Vi kan ikke løse konflikten inde i Syrien, men vi kan give de flygtninge, der strømmer ud af landet nogle ordentlige forhold - og det var godt at se og opleve med egne øjne."

Du sad og tegnede med nogle børn.

"Jeg malede og tegnede med et par knægte på 12 og 13 år. De havde oplevet, at deres skole var blevet bombet - og var flygtet ud af Syrien. Men de kunne også grine og smile, de var trygge, men de frygtede for deres familier og venner, der var tilbage i Syrien. Det er en desperat situation."

Det ser ud til at blive en langvarig konflikt - hvad skal man gøre på længere sigt?

"Vi har opnået at tilbyde flygtningene et telt, mad og sikkerhed, men det er klart, at desto længere tid der går, desto mere frustrerede bliver de. Frustrationen oplevede vi i flygtningelejren, da vi talte med en mor til en teenagedreng, der ikke kunne komme videre i skolesystemet. Vi bliver nødt til at hjælpe dem med uddannelse, arbejdspladser, byggeprojekter etc. Ellers melder frustrationen sig, og mange vil søge mod Europas grænser.Vi skal gøre alt, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem her og for at modstå det flygtningepres, der opstår i Europa. Derfor har Danmark taget initiativ til et stort europæisk projekt, hvor Danmark går i spidsen for at hjælpe flygtninge her i deres nærområde. Det skal komme de mange flygtninge i Jordan og Europa til gavn."

Du rejser med H.K.H kronprinsesse Mary, der er protektor for Dansk Flygtningehjælp - hvad betyder det ?

"Kronprinsessens tilstedeværelse giver stor opmærksomhed om indsatsen og er et stort skulderklap til de mange frivillige fra Jordan og fra hele verden, der knokler løs for at hjælpe flygtningene. Det giver opmærksomhed i Danmark og i regionen, og det er med til at minde os om, at vi ikke må glemme de her flygtninge. Vi må ikke glemme den gigantiske humanitære krise, der udspiller sig på grund af konflikten i Syrien."

  • "Ung mand ved pc"

    Udviklingsminister Christian Friis Bach lancerer åbenhedspakke i Danida

  • ""

    International konference om global ulighed i København den 18. og 19. februar 2013

  • ""

    Danmark styrker bekæmpelse af vold mod kvinder og piger - 15 millioner til indsatser i Sudan og Somalia

  • ""

    Danske virksomheder støtter ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh

  • ""

    FN's generalsekretær Ban Ki-moon deltager i indvielsen af FN-byen i København den 4. juli 2013

  • ""

    Flere skatteindtægter til udviklingslandene

  • ""

    Danmark bidrager til grøn vækst i Afrika

  • ""

    Danmark øger hjælpen til de syriske flygtninge

  • ""

    "Fælles om en bedre verden”: Lancering af strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU's udviklingssamarbejde

  • ""

    Nyt studie: Udviklingsbistand gavner (også) os selv

  • ""

    Regeringen styrker synergien mellem udviklingssamarbejdet og handelsfremme

  • ""

    Regeringen lancerer Opportunity Africa

  • ""

    Business Project Development – nyt initiativ

  • ""

    Dansk nødhjælp til den Centralafrikanske Republik