Spring til indhold

Nyt studie: Udviklingsbistand gavner (også) os selv

Den danske udviklingsbistand på 16 milliarder kroner gavner de fattigste mennesker i verden. Men den gavner også Danmark. Over 3000 arbejdspladser i Danmark udspringer af udviklingssamarbejdet. Det fremgår af et nyt studie udarbejdet af Dalberg Research.

""
Den humanitære katastrofe i Sydsudan får nu Danmark til at sende 25 millioner kroner i nødhjælp og tre bemandede teltlejre til landet, hvor en halv million mennesker er på flugt på grund af uroligheder.
Foto: Andrei Pungovschi/Scanpix

Den danske udviklingsbistand på 16 milliarder kroner gavner de fattigste mennesker i verden. Men den gavner også Danmark. Over 3000 arbejdspladser i Danmark udspringer af udviklingssamarbejdet. Det fremgår af et nyt studie udarbejdet af Dalberg Research. Se links nederst på siden.

Udviklingsminister Christian Friis Bach siger:

”Vi ved, at udviklingssamarbejdet bidrager til at bekæmpe fattigdommen og fremme menneskerettighederne i verdens fattige lande. Men med analysen sætter vi fokus på, at det også er til gavn for os selv og for vækst og arbejdspladser i Danmark. Det skal vi glæde os over.”

Den direkte afledte effekt på beskæftigelsen i Danmark kan ifølge studiet fra Dalberg Research opgøres til 3000-3600 arbejdspladser i Danida, de folkelige organisationer, konsulent- og forskningsvirksomheder, FN Byen i København, på asylcentre og i danske virksomheder. Dertil kommer andre sideeffekter for dansk erhvervsliv. Danidas erhvervsinstrumenter er med til at skabe omsætning i danske virksomheder, og ifølge studiet giver Danmarks tilstedeværelse i ulandene konkurrencemæssige fordele i form af øget markedsindsigt, lokale netværk og adgang til beslutningstagere.

Nytteværdien af udviklingsbistanden bekræftes på europæisk plan af et uafhængigt studie, der konkluderer, at EU’s udviklingsbistand 2014-2020 på i alt 500 milliarder kroner vil have tjent sig selv ind via investeringer og samhandel med ulandene, når vi er fremme ved 2020.

”Udviklingssamarbejdet skaber gode muligheder også for danske virksomheder. Fattigdommen falder og der er nu solid vækst i en lang række udviklingslande. Det giver nye markeder og muligheder for Danmark, og dem skal vi blive bedre til at udnytte ved at tænke udvikling, handel og investeringer sammen. Det er både til gavn for verdens fattige lande og for os selv,” siger Christian Friis Bach.

Foruden de positive sideeffekter for beskæftigelsen og erhvervslivet i Danmark har udviklingsbistanden en lang række andre positive sideeffekter i forhold til at forebygge konflikter, katastrofer, flygtningestrømme, klimaforandringer, sygdomsepidemier, pirateri, terror og skabe sikkerhed i verden og dermed også for os selv.

Publikation, ”Udviklingssamarbejdet – en investering i fremtiden”, som Udenrigsministeriet offentliggør sammen med Dalberg–studiet beskriver den samlede nytteværdi af udviklingsbistanden.

  • "Ung mand ved pc"

    Udviklingsminister Christian Friis Bach lancerer åbenhedspakke i Danida

  • ""

    International konference om global ulighed i København den 18. og 19. februar 2013

  • ""

    Danmark styrker bekæmpelse af vold mod kvinder og piger - 15 millioner til indsatser i Sudan og Somalia

  • ""

    Danske virksomheder støtter ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh

  • ""

    FN's generalsekretær Ban Ki-moon deltager i indvielsen af FN-byen i København den 4. juli 2013

  • ""

    Flere skatteindtægter til udviklingslandene

  • ""

    Kronprinsessen og Christian Friis Bach i verdens næststørste flygtningelejr

  • ""

    Danmark bidrager til grøn vækst i Afrika

  • ""

    Danmark øger hjælpen til de syriske flygtninge

  • ""

    "Fælles om en bedre verden”: Lancering af strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU's udviklingssamarbejde

  • ""

    Regeringen styrker synergien mellem udviklingssamarbejdet og handelsfremme

  • ""

    Regeringen lancerer Opportunity Africa

  • ""

    Business Project Development – nyt initiativ

  • ""

    Dansk nødhjælp til den Centralafrikanske Republik