Spring til indhold

Over 8 millioner har fået adgang til lægehjælp i Ghana

Danmark støtter Ghana med at udvikle et sundhedssystem, der kan sikre god og gratis lægehjælp til landets allerfattigste, til de gravide, børnene og de ældre. Indtil nu har over 8 millioner mennesker fået en sundhedsforsikring, og mere end 5 millioner får den gratis, heraf ca. 4 millioner børn.

Lægehjælp i Ghana
Sundhedsklinik i landsbyen Kpasenkpe i det nordlige Ghana. Spædbørn måles og vejes og vaccineres mod gul feber, mæslinger og kolera. De får også dråber mod polio. De gravide kvinder undersøges flere gange under gravidteten og vejes.
Foto: Klaus Holsting/Danida

I Ghana har de fattigste, de gravide, folk over 70 år og alle under 18 år nu fået ret til gratis lægehjælp. Det er resultatet af, at landet har indført en national sundhedsforsikring - National Health Insurance Scheme (NHIS) - som Danida har været med til at støtte gennem mere end 10 år.

Sundhedsforsikringen drives af den ghanesiske regering og er unik i Afrika. Den har så lovende resultater, at mange andre afrikanske lande nu tager til Ghana for at se, hvordan sundhedsforsikringen virker. Danmark støtter Ghanas sundhedsmyndigheder finansielt og med eksperter, der rådgiver de ghanesiske sundhedsmyndigheder om det store projekt.

Adgangen til gratis lægehjælp har haft stor betydning for befolkningen og har skabt en række vigtige resultater. Bl.a. dør langt færre børn nu end tidligere. I 2003 døde 111 ud af 1000 børn, før de var fyldt fem år – i 2012 var det tal faldet til 82 ud af 1000 børn. Det er stadig alt for mange, men alligevel en meget stor forbedring. Den reducerede børnedødelighed skyldes blandt andet den øgede adgang til sundhedsydelser som f.eks. gratis lægehjælp og vacciner. Igennem et børne-vaccinationsprogram, som Danmark også har været med til at støtte, er mæslingevaccination af småbørn under et år steget fra 61 % i 1998 til næsten 90 % i 2012.

De rige betaler for de fattige

Ghanas sundhedsforsikring bygger på samme princip som det danske sundhedssystem. Alle betaler til velfærdsydelserne og dem, der har mest, betaler mest til fællesskabet. I Ghana betyder det, at prisen for at være med i sundhedsforsikringen varierer alt efter, hvor mange penge man tjener. De rigeste betaler ca. 100 kr. om året, mens de, der har færre penge, kun betaler omkring 15 kr. om året. De fattigste får sundhedsforsikringen gratis.

Udover at betale et medlemsgebyr, som vi kender det fra sygeforsikringen Danmark herhjemme, så har ghaneserne også indført en moms på varer, hvor 2,5 % af prisen på alle handler går til Ghanas sundhedsforsikring. På den måde er det igen dem, der har råd til at bruge flest penge, der betaler mest til sundhedsforsikringen.

2/3 af de ca. 8,6 mio. aktive medlemmer af sygeforsikringen får den gratis – det svarer til, at omkring 5,3 mio. ghanesere får gratis lægehjælp. I alt er ca. 34 % af den ghanesiske befolkning medlemmer af sundhedsforsikringen og er udstyret med et medlemskort – lidt i stil med det danske sygesikringskort.

På landet er der fortsat store udfordringer

Muligheden for gratis lægehjælp har hjulpet mange, men sundhedsforsikringen er ikke i sig selv løsningen på alle problemer. En af de store udfordringer er at få især de fattige til overhovedet at opsøge en læge, når de bliver syge. Mange bliver hjemme, fordi de ikke ved, at lægehjælpen er gratis.

Men nogle af de største udfordringer er, at der særligt ude på landet stadig er for langt mellem sundhedsklinikkerne, at Ghana mangler uddannede læger, sygeplejersker og jordmødre og at transportmulighederne ofte er få. I Ghana er der kun én læge pr. 10.500 indbyggere. Hvis den nærmeste læge oven i købet befinder sig mange kilometer borte, og man bor i et land, hvor mange veje vaskes væk i regntiden, og hvor der generelt mangler transportmuligheder, så er det ikke så svært at forstå, at det stadig kan være vanskeligt for mange syge og gravide at komme til lægen i tide.

Der er stor ulighed i Ghana, og det er især på landet, at der er mange mangler i sundhedssektoren. Det er også her, at mange af landets fattige bor. Derfor er det stadig ret risikabelt for kvinderne at føde ude i landdistrikterne, og det er ikke unormalt for en kvinde at dø under fødslen. En del forbløder efter fødslen, hvis f.eks. moderkagen ikke er kommet hel ud. Mange kvinders liv kunne reddes, hvis der var mere uddannet sundhedspersonale, en blodbank eller bare et transportmiddel og en vej, der kan køres på. De fødende kvinder er bare ét eksempel på landdistrikternes udfordringer, når det angår sundhedssektoren.

Sundheden er dog kommet tættere på

Det er derfor vigtigt at få bragt sundhedssektoren tættere på landbefolkningen. Det er et langt, sejt træk, men Ghanas sundhedsmyndigheder har allerede arbejdet på det i mange år, bl.a. med støtte fra Danida. Siden 2000 har udviklingen taget fart, og Ghana er nu i fuld gang med at oprette små sundhedsklinikker i landområderne. I dag er der etablereret 2.200 sundhedsklinikker i Ghana, og 20 % af befolkningen har nu adgang til dem. Samtidig er Ghana i gang med at få uddannet et korps af lokalt sundhedspersonale, der bor ude i lokalsamfundene ved klinikkerne. Det betyder, at sundheden er kommet tættere på mange fattige ghanesere. Nogle landsbyer ligger dog så afsides, at der ikke er en sundhedsklinik i nærheden. For at nå ud til de områder bliver dele af det ghanesiske sundhedspersonale nu udstyret med motorcykler, der kan køre på de broer og hullede jordveje, der er for smalle eller besværlige til biler. Det er dog ikke et helt ufarligt job. Nogle steder forsvinder broerne i regntiden, og der bliver i stedet bygget midlertidige broer, som en motorcykel knapt kan være på.

Partnerskab sikrer sundhedshjælp i de mest øde egne

Manglen på ressourcer betyder også, at der ikke kan være offentlige sygehuse eller sundhedsklinikker alle steder. Derfor er der oprettet offentlige-private partnerskaber mellem staten og private sundhedsudbydere i landet. Bl.a. har den ghanesiske regering et samarbejde med en kristen sundhedssammenslutning, om at behandle syge og få betaling for det via den nationale sundhedsforsikring. Dermed kan sundheden nå endnu længere ud i landets fjerne og svært tilgængelige områder. De kristne organisationer driver nemlig 180 missionsklinikker og kirkeligt ledede hospitaler i Ghana og det vurderes, at de leverer ca. 25-30 % af alle sundhedsydelser i Ghana. Samtidig sparer Ghanas sundhedsministerium de mange penge, det ville koste at bygge nye klinkker. Danmark støtter den kristne sundhedssammenslutning både finansielt til kapacitetsopbygning og med en langtidsrådgiver.

Mangeårig dansk støtte

Danmark har støttet Ghanas sundhedssektor siden 1998, og har været med til at sikre de markante sundhedsforbedringer der trods alt har fundet sted. Allerede i 2002 valgte Danida at støtte regeringens egen femårsplan ved at bidrage direkte til det nationale sundhedsbudget. I 2008 gik støtten over til sektorbudgetstøtte og Danida indledte i 2012 den femte fase af sektorbudgetstøtten til sundhed i Ghana. Sektorbudgetstøtten bliver gennem det ghanesiske finansministerium givet til landets sundhedsmyndigheder uden at være bundet. På den måde går pengene til at støtte regeringens egne planer for, hvordan den vil sikre bedre og mere sundhed for ghaneserne. Det giver sundhedsministeriet mulighed for at planlægge mere holistiske og effektive indsatser, og der kan bedre blive opbygget et bæredygtigt sundhedsvæsen, der er Ghanas eget, drives af Ghana selv, og som også fungerer, når Danmark ikke længere yder støtte.

Det har været afgørende for succesen i Ghana, at Danmark og andre donorer har besluttet i fællesskab at støtte regeringens plan for sundhedsområdet og gjort det nemmere for det ghanesiske sundhedsministerium at kunne planlægge både på kort- og lang sigt. Det har gjort indsatsen langt mere effektiv, og den ghanesiske regering har kvitteret ved at arbejde på at reformere landets sundhedssystem og på at sikre basale sundhedsydelser til alle. 

  • ""

    1000 % stigning i Tanzanias skatteindtægter

  • ""

    Statsopbygning i Somaliland

  • ""

    Vækst og fiskeri i Vietnam

  • ""

    Resultatmåling og evalueringer

  • ""
    Infografik: Udviklingssamarbejdets resultater