Spring til indhold

Den røde tråd bliver grøn

""
Vestasmøller og masaier ved Ngong Hills ved Nairobi. Afrikas største vindmøllepark skal efter flere års intenst arbejde i projektet “Lake Turkana Wind Power" bygges ved Lake Turkana, Kenya.
Foto: Thomas Gadsbølle / RB / POLFOTO

Det er et unikt samarbejde – ikke bare i dansk, men også i international sammenhæng -, der indvarsles, da det nye danske initiativ, Klimainvesteringsfonden (KIF), i januar præsenteres hos IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, i København. For et forholdsvis beskedent indskud på 275 mio. kr. fra Danida forventes den nye fond at generere klimavenlige investeringer i udviklings- og vækstlande for op mod 10 mia. kr.

Opskriften er at kombinere den traditionelle udviklingsbistand med den ekspertise og erfaring, IFU har opbygget på vanskelige markeder gennem flere årtier og på den måde tiltrække penge fra private investorer, for hvem det er interessant, men også nyt at investere i udviklings- og vækstlande.

KIF søsættes med en startkapital på 1,2 mia. kr. Ud over de 275 mio. Danida-kr. skyder IFU 250 mio. kr. ind. Resten kommer fra private danske, såkaldt institutionelle, investorer som PensionDanmark, PKA og PBU. Fonden skal forvaltes af IFU, der har erfaring for, at hver IFU krone investeret genererer yderligere investeringer fra andre investorer på op mod det tidobbelte. Deraf forventningen om samlede investeringer på op mod 10 mia. kr. som følge af KIF.

Og det bliver ikke ved forventningerne: Allerede i løbet af 2014 indgår KIF aftale om fem projekter. Det største projekt falder på plads kort før årets udgang. Den 12. december bliver det annonceret, at den endelige aftale om Afrikas hidtil største vindmøllepark i Turkana i det nordlige Kenya efter otte års vanskelige forberedelser er på plads. Vestas skal levere de 365 møller, og den samlede investering er på over 5 mia. kr. Heraf kommer 87 mio. kr. fra Klimainvesteringsfonden.

Etableringen af Klimainvesteringsfonden bliver typisk for to tendenser, der for alvor kommer til at slå igennem i det danske og internationale udviklingssamarbejde i 2014: For det første, at mere og mere udviklingssamarbejde præges af klimaforandringerne. Den røde tråd bliver mere og mere grøn.

For det andet, at den traditionelle udviklingsbistand skal gå nye og innovative veje i samarbejdet med den private sektor og private investorer. Udviklingsperspektivet skal fortsat være i højsædet, men silotænkning og berøringsangst er ikke længere vejen frem. Den udvikling har klimaforandringerne været med til at skubbe på, for alle ved, at målet fra COP15 i København i 2009 om at nå 100 mia. dollar om året i klimafinansiering fra 2020 slet ikke kan – eller skal – nås ved hjælp af udviklingsbistand alene.