Spring til indhold

Ebola tager verden på sengen

""
En medarbejder tager en pause på et AU behandlingscenter uden Makeni i Sierra Leone. Selv om Ebola spreder gennem landsbyerne omkring Makeni har nogle indtil videre formået at beskytte sig selv, mens andre er blevet ramt af virussen. Landsbyen Yeli Sanda mistede mange til virussen, mens den nærliggende Yoni landsby kun 100 meter nede ad vejen, helt har undgået den.
Foto: Tommy Trenchard / Polaris

Det er allerede i marts, at de første meldinger indløber fra Liberia og Guinea i Vestafrika om udbrud af den dødelige og meget smitsomme sygdom ebola. De vækker opsigt, men ikke den store alarm. Måske fordi det første udbrud af ebola i det centrale Afrika i slutningen af 1970’erne blev stoppet, inden det nåede at sprede sig til andre lande fra Sudan og det daværende Zaire.

Ebola-udbruddet i 2014 skal vise sig at få et helt andet forløb. Det udvikler sig til en pandemi med over 9.000 døde, alarmberedskab i det meste af Vestafrika og det, der bedst kan betegnes som en humanitær katastrofetilstand i de tre hårdest ramte lande, Sierra Leone, Liberia og Guinea.
Verden vågner op i løbet af 2014 og bevilger milliarder af dollar til ebolaindsatsen, men må også erkende, at det globale beredskab over for en sådan pandemi ikke fungerer godt nok. Derfor bliver Verdenssundhedsorganisationens, WHO, pandemiindsats nu styrket, og WHO’s retningslinjer for, hvordan lande skal reagere på pandemier, bliver strammet op.

Ebolaudbruddet illustrerer også, at lande med forholdsvis velfungerende sundhedssystemer og strukturer, som f.eks. Ghana, faktisk kan håndtere så alvorlig en sygdom. Det bekræfter, at den grundlæggende idé med det langsigtede udviklingssamarbejde om at opbygge national kapacitet i svage lande, er rigtig. De tre hårdest ramte lande er alle skrøbelige stater med elendige sundhedssystemer.

Også de økonomiske konsekvenser af ebolaudbruddet bliver katastrofale: Fødevareproduktionen og al anden aktivitet sættes tilbage, fødevarepriser eksploderer, økonomisk vækst bliver afløst af tilbagegang. Men også resten af Vestafrika rammes hårdt på økonomien. Især turistindtægterne styrtdykker og vidner om, at Afrika stadig for mange uden for Afrika opfattes som et land, ikke et kontinent med 54 forskellige lande.

Stor og bred, dansk ebola-indsats

Danmark bidrog i alt med 190 mio. kr. til indsatsen mod ebola i 2014.

5. september

Danmark bevilger 20 mio. kr. til at bekæmpe ebola-epidemien i Vestafrika. 10 mio. kr. går til en FN-luftbro, og i Ghana anvendes 10 mio. kr. til ebolaberedskab. Danmark har forinden givet godt 2 mio. kr. til danske nødhjælpsorganisationers indsats for at bekæmpe ebola-epidemien i Vestafrika.

24. september

Transportskib til ebolaramte lande: Under FN’s 69. Generalforsamling i New York, hvor ebola er på dagsordenen, annoncerer Danmark et yderligere bidrag på 40 mio. kr. til ebolaindsatsen. Danmark tilbyder bl.a. FN at gøre brug af et dansk transportskib, som skal levere nødhjælp til befolkningerne berørt af den frygtelige epidemi i Vestafrika.

21. oktober

Danmark bevilger yderligere 10 mio. kr. til at styrke det ghanesiske sundhedsberedskab for at modstå truslen fra ebolaepidemien.

22. oktober

Den danske ebolaindsats styrkes markant: Med en bevilling på yderligere 115 mio. kr. kommer den danske ebolaindsats for alvor op i gear. Pengene skal bl.a. bruges til at stille sundhedsfagligt personale til rådighed, udsende en lejr til indkvartering af internationalt sundhedspersonale i Sierra Leone samt nedsætte en tværministeriel taskforce til at koordinere indsatsen.