Spring til indhold

Resultater og kvalitet i højsædet

Igen i 2010 fik Danmark topkarakterer i undersøgelser af OECD-landes udviklingsarbejde. Danmark fortsatte ligeledes arbejdet med at blive endnu bedre til at dokumentere effektivitet og resultater af udviklingssamarbejdet. Den nye strategi har betydet øget fokus på dokumentation og kommunikation af resultaterne.

Danmark blev kåret som verdens bedste humanitære donor i 2010. Her fordeles nødhjælp blandt somaliske flygtninge i  Kenya.
Danmark blev kåret som verdens bedste humanitære donor i 2010. Her fordeles nødhjælp blandt somaliske flygtninge i  Kenya.
Foto: Jørgen Schytte

I en international bedømmelse foretaget af den uafhængige organisation, Development Assistance Research Associates (DARA), blev Danmark kåret som verdens bedste humanitære donor. Donorlandene blev bl.a. vurderet på deres evne til at tilpasse den humanitære bistand til den ramte befolknings behov, evnen til at opbygge lokal kompetence til at undgå lignende kriser i fremtiden og donorlandets evne til at respektere internationale humanitære retningslinjer.

Andenplads i hjælp til fattige nationer

I en lignende international bedømmelse af de rige landes samlede indsats i forhold til at hjælpe fattige nationer endte Danmark på en andenplads – kun overgået af Sverige.

Indekset er udarbejdet af den uafhængige tænketank, Center for Global Development, og både landenes bistandsbudget, indsatsen i forhold til at fremme investeringer i udviklingslande og arbejdet for at fjerne handelsbarrierer er vurderet.

Øget fokus på resultater

Som et væsentligt element i den nye strategi skal målingen af resultater i partnerlandene styrkes.

Derfor lancerede udviklingsministeren i november 2010 et internationalt forskningsprogram, der yderligere skal afdække hvilke indsatser, der har været succesfulde i bistanden, og kommunikere denne viden til den brede offentlighed.

Programmet bliver 3-årigt og vil fokusere på at afdække hvilke former for indsatser, der virker særligt godt inden for de fem prioritetsområder i den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. Inden for hvert af prioritetsområderne igangsættes udredninger hos en lang række individuelle forskere og institutioner, både i nord og syd. Programmet koordineres af FN Universitetets forskningsinstitut UNU-WIDER i Helsinki.

Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske partnerlande. Det gør det vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Resultaterne findes på flere niveauer fra vandforsyning, hvor det er relativt nemt at måle, hvad der direkte kommer ud af indsatsen, til mere procesorienterede indsatser som f.eks. træning i bekæmpelse af korruption. Hertil kommer, at nogle af resultaterne er målelige efter kort tid, mens de fulde resultater af andre indsatser først ses efter nogle år.

I 2010 blev der sat øget fokus på at skabe en mere systematisk metode til resultatstyring af det danske udviklingssamarbejde, der bl.a. indebærer, at de forskellige resultater bliver bedre dokumenteret. Formålet er at skabe operative og praktiske rammer for at sikre, at resultaterne står i fokus fra begyndelsen af en indsats og indtil dens afslutning. Ligeledes skal det opgøres, hvorvidt de ønskede resultater blev opnået, og hvilke erfaringer man har gjort sig på baggrund af indsatsen.

Hvordan måler vi resultaterne?

Formålet med Danidas mål- og resultatstyring er at vurdere, om de dansk-støttede aktiviteter forløber efter hensigten, eller om der er brug for justeringer for at nå målene.

 

For de aktiviteter Danida støtter i partnerlandene, er det et krav, at der skal være en klar tilgang til, hvordan fremskridt i målopfyldelsen måles og vurderes. For at sikre ejerskab er det de partnere, der gennemfører aktiviteterne, der ligeledes har ansvaret for at måle fremskridtene, men den enkelte danske ambassade er dybt involveret i beslutningsprocessen om, hvad fremskridtsrapporterne betyder for eventuelle justeringer af aktiviteterne.

 

Der bliver sat ambitiøse mål, og målopfyldelsen i den danske bistand er generelt høj. I 2010 opfyldte de store programmer (på over 33 mio. kr.) deres målsætninger for året i 88 pct. af tilfældene.