Spring til indhold

Øget fokus på at måle civilsamfundsindsatsen

Hvordan måler man, om civilsamfundet har fået gavn af den danske indsats? Kan man måle, hvordan det går med at få burundiske flygtninge integreret i Tanzania? Det er ikke altid nemt at måle effekten af indsatserne på de ”bløde områder”, men Danmark har i 2010 taget nye redskaber i brug.

Burundiske flygtninge vender hjem fra Tanzania. FN’s Flygtningehøjkommissariat støtter flygtningens hjemvender, og det arbejdede evaluerede Danmark i 2010
Burundiske flygtninge vender hjem fra Tanzania. FN’s Flygtningehøjkommissariat støtter flygtninges hjemvenden, og det arbejde evaluerede Danmark i 2010.
Foto: FN/Mario Rizzolio

Civilsamfundet spiller en væsentlig rolle for Danmarks udviklingspolitik. Fra den danske foreningskultur kender vi betydningen og nytten af et stærkt og levende civilsamfund. Det er en vigtig ingrediens i netop de stærke demokratier, som vi ønsker at fremme.

Danmarks strategi for støtten til civilsamfund i udviklingslandene er formuleret i "Civilsamfundsstrategien" fra 2008. Som noget nyt stillede man i strategien krav om, at det skulle være muligt at måle gennemførelsen af strategiens målsætninger på et overordnet plan. Det betyder, at det ikke er nok at få en fornemmelse af fremdriften i de enkelte programmer, men at det skal være muligt at sige noget sammenfattende om hele den danske civilsamfundsindsats.

Nyt værktøj testet i 2010

For at kunne dokumentere resultaterne af indsatsen indførte Udenrigsministeriet i 2010 på testbasis et nyt afrapporteringsværktøj til alle de danske organisationer, der arbejder med fremme af civilsamfundet i udviklingslandene.

Organisationerne skal fremover kort fortalt rapportere om, hvordan deres arbejde har bidraget til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund. Organisationerne bliver bedt om at komme med eksempler på arbejdet med civilsamfundet, og disse eksempler bruges så både til at vurdere den generelle fremdrift i arbejdet og til erfaringsudveksling mellem organisationerne.

Den første test af værktøjet gav gode resultater. Ud af alle adspurgte organisationer svarede 99 pct., og afrapporteringen fortsætter i 2011 med bistandseffektivitet som et særligt tema.

Overordnet viste afrapporteringen gode fremskridt i arbejdet med civilsamfundet. Af konkrete resultater kan nævnes:

  • Mange danske organisationer har fokus på at styrke udsatte gruppers bevidsthed om egne rettigheder og gøre dem i stand til at udøve disse.
  • Det er ikke altid muligt at få de lokale partnere til at tage ejerskab til indsatsen. Partnerne kan eksempelvis være underlagt svære rammevilkår eller vanskelige politiske forhold.
  • Danske organisationer er gode til at trække på eksempelvis paraplyorganisationer, netværk og alliancer for at give indsatsen legitimitet og politisk gennemslagskraft.
  • De danske organisationer bruger i vid udstrækning kurser og anden træning af de lokale partnere for at opbygge deres kapacitet.

Integration af flygtninge fra Burundi i Tanzania

Danmark yder hvert år 130 mio. kr. i såkaldt uøremærket støtte til FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der arbejder på at hjælpe flygtninge og internt fordrevne overalt i verden. I Tanzania har UNHCR siden 2006 hjulpet med at finde en varig løsning for de 160.000 flygtninge, der flygtede fra Burundi i forbindelse med konflikten i 1972. Se tekstboks til højre.

Tanzania har tilbudt statsborgerskab til de flygtninge, der måtte ønske det, mens andre har ønsket at vende tilbage. I den forbindelse bad UNHCR i 2010 Danmark om at evaluere processen med at løse den fastlåste situation for flygtningene, der i dag tæller 220.000.

Ros til Burundi og Tanzania

Evalueringen viser i det store og hele, at meget er lykkedes i forhold til at finde en varig løsning på problemet:

  • Mere end 53.000 flygtninge er vendt hjem til Burundi.
  • 162.000 har fået bevilget statsborgerskab i Tanzania.
  • Der er ros til Burundis regering for at hjemtage de mange flygtninge og til Tanzanias regering for at tilbyde de resterende statsborgerskab.
  • UNHCR får ros for at have spillet rollen som en effektiv og dynamisk katalysator.

Der er dog stadig udfordringer i forhold til at få flygtningene integreret succesfuldt i deres nye lokalsamfund i både Burundi og Tanzania. Evalueringen påpeger, at hvis disse problemer ikke løses, risikerer begge grupper at ende som en slags internt fordrevne.

Kontakt

Kontoret for menneskerettigheder (JTMR)


Email: jtmr@um.dk


Telefonnummer: 33 92 03 11

De burundiske flygtninge

  • Burundi blev i 1972 kastet ud i en blodig borgerkrig, der sendte tusinder på flugt til bl.a. Tanzania.
  • I 2008 lancerede FN’s Højkommissær et nyt initiativ for at fremskynde holdbare løsninger på langvarige flygtningesituationer.
  • På det tidspunkt havde mere end 5,2 millioner mennesker været flygtninge i mere end fem år.
  • Initiativet fokuserede blandt andet på de burundiske flygtninge i Tanzania, der siden 1972 havde levet i tre store bosættelser i den vestlige del af Tanzania.