Spring til indhold

Reform skal styrke landbrugsforskning til gavn for udviklingslandene

I over fire årtier har den konsultative gruppe for international landbrugsforskning (CGIAR) hjulpet udviklingslandene med at finde løsninger på væsentlige problemer som sult, fattigdom og bæredygtighed. Nu har CGIAR gennemgået en reform, der skal gøre den i stand til at levere løsninger tættere på bønderne. Udfordringerne fra klimaforandringer er et af de områder, hvor landmænd i udviklingslandene har behov for løsninger.

Lokale småbønder behøver ikke at forestille sig en varmere verden – den er her allerede. Den lille majskolbe viser konsekvenserne af en varmere verden. Fra CGIAR-projekt.
Lokale småbønder behøver ikke at forestille sig en varmere verden – den er her allerede. Den lille majskolbe viser konsekvenserne af en varmere verden. Fra CGIAR-projekt.
Foto: P. Casier

Når 2,1 milliarder mennesker lever for mindre end to dollars om dagen, og tre fjerdedele af disse bor på landet, kan dårligere vækstbetingelser for afgrøderne få store negative konsekvenser. Ikke mindst i Afrika syd for Sahara og i Sydøstasien vurderer forskere, at stigende temperaturer og skiftende mængder af nedbør vil sætte fødevareproduktionen under et stort pres.

Det er for at kunne levere løsninger på denne type globale udfordringer, at CGIAR-systemet er blevet reformeret – med opbakning fra Danida. Reformen sigter mod, at de 15 CGIAR-forskningscentre kan tage fat på tværgående forskningsprogrammer – og ikke som tidligere, hvor der blev fokuseret på problematikker knyttet til enkelte afgrøder.

Frit tilgængelige forskningsresultater

Siden 1970’erne har CGIAR-centrene bidraget til øget landbrugsproduktion i udviklingslandene ved at forske i emner, der ikke varetages af hverken nationale forskningssystemer eller den private sektor. Den internationale forskning er imidlertid i forandring. Blandt andre Brasilien, Kina og Indien opbygger hastigt deres egen forskningskapacitet.

CGIAR-systemet har stadig sin berettigelse, fordi centrene gør deres forskningsresultater frit tilgængelige for alle, hvilket har en stor betydning i eksempelvis Afrika. Derudover tager CGIAR-centrene sig også af forvaltning af plantegenetiske ressourcer til brug for forædling og sortsarbejde.

Klimaprogram med dansk bidrag

I 2010 godkendte Danidas styrelse den første danske støtte til et forskningsprogram under det reformerede CGIAR-system. Projektet er ambitiøst. Det skal finde nye metoder og ny teknologi til at imødegå klimaforandringernes påvirkning af fødevareproduktionen i den fattigste del af verden. Programmet har også det mål at levere det nødvendige analytiske grundlag for global og national landbrugspolitik relateret til klimaforandringer.

Programmet forventer at opnå følgende resultater:

  • At landbrugs- og fødevarestrategierne inden for 5-10 år i mindst 20 lande er blevet tilpasset til de forudsete klimaforandringer.
  • At tilsvarende strategier er blevet indarbejdet i nationale politikker i mindst 20 lande.
  • At egnet genetisk materiale er blevet bragt i anvendelse i udviklingen af afgrøder tilpasset til klimaforandringerne – til gavn for fattige landmænd.

Forskningsprogrammet blev etableret i 2009 med sekretariat i København ved KU-LIFE.

Fakta om CGIAR

  • Et globalt partnerskab med i alt 15 internationale landbrugsforskningscentre.
  • Forskningen gennemføres af CGIAR-centrene i samarbejde med hundredvis af partnerinstitutioner i hele verden.
  • Der er CGIAR-centre i bl.a. Kenya, Peru, Columbia, Syrien, Indien, Sri Lanka, USA og Malaysia.

Donorerne omfatter regeringer i både
rige lande og udviklingslande, fonde
og organisationer.