Spring til indhold

Kvinderne med nøglen til fred

Tidligere har man fokuseret på, hvordan man bedst beskytter kvinder og børn i forbindelse med konflikter. Nu fokuseres der i lige så høj grad på, hvordan kvinder kan inddrages aktivt, når det kommer til at løse konflikter i udviklingslandene.

Kvindelige medicinstuderende undervises på Ghazanfar Instituttet for Sundhedsstudier i Kabul, Afghanistan.
Kvindelige medicinstuderende undervises på Ghazanfar Instituttet for Sundhedsstudier i Kabul, Afghanistan.
Foto: UNAMA/Fardin Waezi

At inddrage kvinder aktivt i konfliktløsninger i verdens brændpunkter starter med, at internationale forhandlere og væbnede styrker selv bliver bedre til at tænke ligestillingshensyn med i deres operationer. Det gælder både konkret i antallet af kvindelige fredsmæglere, soldater og officerer, men også i hele tænkningen om, hvem der er modparter og aktører i konflikterne.

I Afghanistan vil den typiske militære logik hos ISAF-styrkerne sige, at det er de mandlige klanledere, man skal sidde overfor, når der skal forhandles. Men hvad med kvinderne og deres rolle?

10-året for FN-resolution om kvinder, fred og sikkerhed

Det var temaet for to-dages konferencen i København i oktober 2010 om ”Kvinders rolle i global sikkerhed”, en konference arrangeret af den amerikanske ambassade og Danida i fællesskab.

Baggrunden var 10-året for vedtagelsen af FN-resolution 1325, der handler om kvinder, fred og sikkerhed. Med vedtagelsen af resolutionen for 10 år siden var det første gang, man fik fokus på, at kvinder spiller en rolle i sikkerhedspolitikken.

I de første år efter vedtagelsen har det især handlet om, at kvinder sammen med børn er de mest udsatte i konflikter, og af den grund blev især beskyttelsen af dem prioriteret højt. I dag koncentrerer indsatsen sig i lige så høj grad om at trække på de ressourcer, kvinder har til at forebygge og løse konflikter.

Det var det primære fokus for konferencen i København, hvor politikere, embedsmænd og praktikere deltog: Fra NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen til den kvindelige danske soldat, Anne-Cathrine Riebnitzsky, der har været i Afghanistan i kamptropperne og som udsendt af Udenrigsministeriet.

Barrierer og muligheder for kvinders inddragelse

Konferencen mundede ud i en række anbefalinger, hvor der både var fokus på de gode eksempler og barriererne.

En vigtig barriere for kvinders inddragelse i konfliktløsningen er de kulturelle og normmæssige barrierer inden for de væbnede styrker. Man overser ofte, at kvinderne kan inddrages i fredsforhandlingerne. I stedet koncentrerer indsatsen sig alene om oprørsorganisationer og lignende. Det er dem, der kommer med til forhandlingsbordet, og så går man glip af civilsamfundets perspektiv på konflikt og løsning.

Tanken er, at de troppestyrker, der selv har tænkt kønshensyn ind, er mere tilbøjelige til at inddrage civilbefolkningen, når der skal løses konflikter.

Kvindelige rollemodeller

Erfaringerne fra Irak og Afghanistan er, at kvindelige soldater og politifolk kan komme i bedre og tættere dialog med kvinderne i lokalsamfundene, og at de kan virke som rollemodeller for de lokale kvinder. Derfor er man nu i gang med at få kvinder med i de væbnede styrker og i politiet i de to lande.

Samtidig er fokus også på at få aktiveret kvinderne i det lokale politiske og økonomiske liv. Ved parlamentsvalget i Afghanistan i september 2010 støttede Danmark bl.a. kvindenetværket ”Afghan Women’s Network” (AWN) i en kampagne for at styrke kvindelige vælgeres deltagelse i valget. AWN repræsenterer 65 afghanske kvindeorganisationer.

Kontakt

Kontoret for globalt samarbejde og økonomi (GSØ)

Email: gso@um.dk

Telefonnummer:

Ligestillingsindsatsen i Afghanistan

I NATO-styrkernes hovedkvarter i Afghanistan arbejder ligestillingskonsulenter nu for at sikre, at alle officerer tager kvindernes perspektiv med i deres overvejelser, når de udarbejder deres operationelle strategier.

  • De første 29 kvindelige afghanske officerer blev færdiguddannet i september 2010.
  • Der er mellem 3 og 18 pct. kvinder i NATO-landenes væbnede styrker.
  • Gennem en målrettet rekrutteringskampagne har det danske forsvar øget antallet af kvinder i forsvaret med 20 pct.
  • Antallet af kvindelige soldater udsendt fra Danmark til Afghanistan er øget fra 14 i 2006 til 68 i 2010.
  • Det amerikanske forsvar har etableret en kvindelig faldskærmsenhed, der opererer i det sydlige Afghanistan.