Spring til indhold

Ny struktur skal sikre samtænkning i skrøbelige stater

Sammenhængen mellem Danmarks civile og militære indsatser vil blive yderligere styrket. Den nye struktur omfatter en række danske myndigheder. Det skal bruges i planlægningen af indsatser i skrøbelige stater som Afghanistan og Somalia.

Soldater fra det danske Absalon, der deltager i indsatsen mod pirater i Adenbugten.

Soldater fra det danske flådefartøj Absalon, der deltager i indsatsen mod pirater i Adenbugten.
Foto: Forsvarets mediecenter

Indsatser i skrøbelige stater kræver brug af mange forskellige værktøjer på samme tid: Humanitær hjælp, fredsskabelse og fredsbevarelse, udviklingshjælp og støtte til statens institutioner.

Det er en erkendelse, som er blevet mere udbredt i det internationale samfund. Tidligere har man mere tænkt de enkelte instrumenter som perler på en snor: Først humanitær hjælp til befolkningen, så fredsbevarelse og til sidst langsigtet udvikling.

Med de flerstrengede indsatser følger imidlertid også et nyt behov, nemlig for samtænkning af værktøjerne. Det er netop et af de fire grundlæggende principper i Danmarks nye politik for indsatsen i skrøbelige stater.

Mål og midler

Et af de områder, som skal tænkes bedre sammen, er de civile og de militære indsatser. Her tog Danmark endnu et skridt frem i 2010 med oprettelsen af en ny såkaldt ”samtænkningsstruktur”. Strukturen skal sikre:

  • Fælles forståelse på det politiske niveau af mål og midler med en indsats.
  • Fælles forståelse i felten, når en indsats gennemføres.

Samtænkningen skal ske, inden en opgave går i gang – ikke først, når man står midt i den.

Den nye struktur samler repræsentanter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet – og andre ministerier, når behovet viser sig – i en interministeriel styregruppe. Styregruppen skal mødes mindst fire gange årligt, men i praksis har det været oftere i opstartsfasen i 2010.

Styregruppen bliver serviceret af et tværministerielt sekretariat. Her sidder embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet sammen og skriver på fælles oplæg til styregruppen. Det skal sikre, at indsatserne tænkes sammen allerede fra de første faser af planlægningen. Sekretariatet har til huse i Udenrigsministeriet.

Globalramme på 150 millioner om året

Ved forsvarsforliget i 2009 blev der afsat 150 mio. kr. årligt til brug ved civil/militær samtænkning i praksis. Det er den såkaldte globalramme, der både råder over udviklingsbistand og ikke-udviklingsbistand. Globalrammen muliggør en styrket indsats i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling. Med disse midler har Danmark fået en særlig platform for sammen med andre lande at arbejde for mere samtænkte og effektive internationale stabiliseringsindsatser.

Hovedparten af de 150 mio. kr. i 2010 er gået til tre regioner (se tekstboks "Globalrammen i 2010" til højre). En af årets store indsatser er i Østafrika og på Afrikas Horn. Pengene er anvendt til at skabe større stabilitet og udvikling ved at styrke og reformere sikkerhedssystemerne og retsvæsenet i udvalgte lande, ikke mindst i Somalia. Blandt de konkrete indsatser er:

  • Stabilisering af Somalia gennem støtte til den Afrikanske Union, der har en fredsstøttende mission i landet. Støtten går til forsvarsmateriel, der ikke er dødbringende, og til lægebehandling af militære styrker.
  • Kapacitetsopbygning af somalisk politi og renovering af et fængsel i regionen Puntland.
  • Pirateriforebyggelse gennem bidrag til den juridiske arbejdsgruppe under den internationale kontaktgruppe for pirateri ud for Somalias kyst og opbygning af kystvagtskapaciteter i Yemen og Djibouti.
  • Antipirateriprogram på Seychellerne, hvor pirater skal retsforfølges.
  • Terrorismeforebyggelse gennem støtte til opbygning af et østafrikansk terrorbekæmpelsesnetværk og bekæmpelse af terrorismefinansiering i form af hvidvask af penge. Bagmandspolitiet indgår i projektimplementeringen.

Projekterne blev påbegyndt i 2010 og var fortsat i opstartsfase ved årets udgang. Resultaterne for de første projekter vil vise sig i løbet af 2011. Desuden er et større regionalt program for Østafrika og Afrikas Horn for 2011 til 2014 under udarbejdelse.

Globalrammen bliver fordelt i fællesskab af udenrigsministeren, udviklingsministeren og forsvarsministeren.

Address

Udenrigsministeriet

Danida

Asiatisk Plads 2

1448 københavn K

um@um.dk

Milepæle i civil/militær samtænkning

2004: Forsvarsforlig indfører samtænkning som koncept og opretter civil-militær embedsmandsgruppe under ledelse af Udenrigsministeriet.
2008: Afghanistan Task Force oprettes, hvor en række ministerier og myndigheder mødes på ugentlig basis og koordinerer indsatsen i Afghanistan.
2009: Forsvarsforliget 2010-2014 opretter globalrammen på 150 mio. kr. årligt til samtænkte civile og militære indsatser.
2010: Færdiggørelse af politik for skrøbelige stater.
2010: Etablering af tværministeriel samtænkningsstruktur med Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet.

Globalrammen i 2010

Globalrammen på 150 mio. kr. er i 2010 fordelt primært på følgende tre indsatser:

  • Afghanistan, Pakistan og andre lande i regionen (50 mio. kr.)
  • Østafrika, Afrikas Horn og Yemen (49 mio. kr.)
  • Det vestlige Balkan, Rusland, Ukraine og Georgien.

De tre indsatser forventes også at blive de primære i 2011. Indsatserne har ikke fokus på det rent militære, for eksempel patruljering mod pirater eller fredsbevarende missioner, men derimod på at styrke landenes egne systemer.

Regeringens definition på samtænkning

”Regeringen forstår samtænkning som en integreret tilgang, hvor alle myndigheder eller dele af en organisation (f.eks. FN), der bidrager med indsatser i en given skrøbelig situation, arbejder i fællesskab mod et fælles defineret mål. Dette omfatter samarbejde om planlægning, gennemførelse og erfaringsopsamling i forbindelse med politiske, udviklingsmæssige, sikkerhedspolitiske og humanitære indsatser.”
- Fra ”Fred og stabilisering. Danmarks politik for indsatser i skrøbelige stater 2010-2015”. Side 6.