Spring til indhold

10 sekunders katastrofe kan ødelægge 20 års udvikling

Naturkatastroferne kommer hyppigere i takt med klimaforandringerne. Danmark sætter nu fokus på at afbøde virkningerne i Mozambique og Maldiverne. En undersøgelse blandt alle danske partnerlande skal finde muligheder for at styrke katastrofeforebyggelsen.

10 sekunders katastrofe kan ødelægge
Kystsikring ved strand nord for Mombassa, Kenya. Træpæle i strandsandet sikrer kysten mod erodering.
Foto: Jørgen Schytte

Naturkatastrofer kan ikke forhindres. Jordskælv, oversvømmelser og storme er naturkræfter, som overgår mennesket.

Til gengæld kan man forberede sig på naturkatastroferne, så de humanitære konsekvenser bliver færre. Det er et mål i Danmarks udviklingspolitiske strategi.

Katastrofeforebyggelse er allerede nødvendigt

I 2010 igangsatte Danida en undersøgelse blandt alle partnerlande. Undersøgelsen skal finde muligheder for at styrke katastrofeforebyggelsen som del af den danske udviklingsbistand. Det kan både være i Danmarks samarbejde med partnerlande og i det internationale samarbejde.

Foreløbige resultater tyder på, at risikoen for katastrofer allerede spiller en rolle i mange bistandsprojekter. I et land som lavtliggende Bangladesh, som er meget udsat for oversvømmelser på grund af stigende vandstand og hyppigere storme, tager bistandsarbejdet hensyn til at beskytte mod de ødelæggende konsekvenser, når den uundgåelige katastrofe rammer. I forlængelse af dette har planlægningsministeren i Bangladesh udtalt, at al udviklingsbistand skal klima- og katastrofesikres.

Varsling og beredskab i Mozambique

Katastrofeforebyggelse kommer til at fylde mere i de danske bistandssamarbejder. Det er allerede tilfældet med et nyt miljøprogram i Mozambique, som blev godkendt i 2010 med en bevilling på 235 mio. kr.

Mozambique med en befolkning på 22 millioner er sårbart over for klimaforandringer og miljøbelastning, og myndighederne i landet er svagt rustet til de store miljøudfordringer:

  • Med næsten 3000 km kyst og gennemløb af nogle af Afrikas største floder kan øget nedbør og hyppigere storme få alvorlige følger – det samme kan tørke og erosion længere inde i landet.
  • Landbrug og fiskeri er baseret på traditionelle metoder og sårbart over for selv mindre klimaforandringer.
  • Den voksende tilvandring til byerne og økonomisk aktivitet har skabt stigende forureningsproblemer.
  • Store udenlandske virksomheder har investeret i energi- og minesektoren, ikke altid med langsigtet bæredygtighed for øje.

Danmark har støttet miljøsektoren i Mozambique siden 1996. Formålet med det nye program er at forbedre miljøforvaltningen med et selvstændigt fokus på at forebygge og tilpasse til klimaforandringer. Dansk støtte har tidligere gjort en stor forskel i Mozambique. Således støttede Danmark det Nationale Institut for Katastrofeberedskab med udvikling af scenarier for klimaændringer i Mozambique, der fik regeringen til at prioritere klimatilpasning i deres femårsplan. Et eksempel er, da det lykkedes de mozambiquiske myndigheder at begrænse virkningerne af en oversvømmelse i 2007 og 2008.

Danmark vil derfor også fremadrettet støtte det Nationale Institut for Katastrofeberedskab i Mozambique på en række områder med fokus på:

  • National varsling og beredskab
  • Kystbeskyttelse
  • Beredskab i byer

Frekvensen og styrken af cykloner og oversvømmelser i landet er steget mærkbart.  Havne, jernbaner, elforsyning og telekommunikation er fra kolonitiden og er i fare for at blive ødelagt – med betydelige tab til følge.

Under programmet finansieres også miljøaktiviteter i 13 byer under et donorsamarbejde med Schweiz og Østrig. Der ydes også støtte til civilsamfundsorganisationers oplysnings- og fortalerarbejde om miljø under programmet.

Miljøbistanden til Mozambique er bygget på principperne om god bistand, som donorlandene i OECD/DAC står bag. Ud over donorsamarbejdet, som følger OECD/DAC’s anbefalinger, arbejder Danida og Mozambique hen imod at gå over til fuld sektorbudgetstøtte til de nationale myndigheder i programperioden.

Danmark støtter også katastrofeforebyggelse gennem kystsikring og opbygning af et katastrofeberedskab i Maldiverne som del af en samlet indsats på 5 mio. kr., der blev bevilget i 2010 som en del af den såkaldte klimapulje.

Kontakt

Kontor for miljø, energi og klima (MEK)

 

Email: mek@um.dk

 

Telefonnummer: 33 92 07 02

 

 

Omkostningsfyldt forebyggelse betaler sig

  • Et internationalt forum under FN anbefalede i 2010 at allokere mindst en procent af udviklingsbistanden og mindst 30 procent af midlerne til klimatilpasning til at forebygge risici ved katastrofer.
  • Danmarks udviklingsbistand til klimaindsatser har været støt voksende siden 2005, både gennem klimasikring af den eksisterende bistand og gennem nye initiativer, herunder ikke mindst til klimatilpasning og katastrofeforebyggelse.
  • England, Sverige og Norge er andre lande, som har forpligtet sig til at følge FN’s anbefaling.
  • Verdensbanken har beregnet, at det koster syv gange mere at udbedre skaderne efter en katastrofe end at forebygge skaderne.
  • De største tab ved katastrofer - økonomisk og menneskeligt - over de sidste ti år skyldes jordskælv og tsunamier.