Spring til indhold

Cancun høstede frugterne fra København og satte fokus på udviklingslandenes behov

Styrket fokus på klimafinansiering, klimatilpasning og teknologi. Ved COP16 i Cancun blev verdens lande enige om en delaftale, der bygger videre på de vigtigste beslutninger fra klimatopmødet i København, og som sætter fokus på flere af de punkter, udviklingslandene har efterlyst.

Glade NGO-deltagere i COP16

Under COP16 var der fri adgang til The Climate Change Village for NGO'er, virksomheder og civilsamfundsorganisationer.
Foto: Det mexicanske udenrigsministerium

Der er fortsat lang vej til en ny klimaaftale, og langt fra alle spørgsmål blev løst, men klimatopmødet COP16 i Cancun må efter omstændighederne betegnes som en succes.

Det lykkedes at nå til enighed om en samlet aftaletekst, der bekræfter og bygger videre på principperne i Københavnsaftalen fra COP15. Samtidig blev der sat fokus på elementer af central betydning for udviklingslandene.

Cancun-aftalen kom dermed i hus ved på flere væsentlige punkter enten at lade forhandlingsemner stå åbne eller skubbe gennemførelsen til 2011.

Samlet tilfredshed med resultatet

Det var vigtigt, at COP16 fik et vellykket udfald. Var det ikke lykkedes, ville hele FN-processen om en ny global klimaaftale være blevet bragt i fare. Samtidig ønsker Danmark en større international klimafinansiering, en effektiv forvaltning af midlerne til det formål og fokus på udviklingslandenes behov for klimatilpasning og teknologi. Her har Cancun givet vigtige bidrag.

De vigtigste elementer er:

  • Vedtagelse af målet om, at de globale temperaturstigninger skal holdes under 2 grader celsius.
  • Oprettelse af en grøn klimafond.
  • Etablering af en klimatilpasningskomité og en teknologimekanisme, der skal fremme gennemførelse af klimatilpasningsplaner- og aktiviteter i udviklingslandene samt overførsel af teknologi.

Garanti for økonomiske tilsagn

Industrilandenes tilsagn om 30 mia. dollars (svarende til ca. 150 mia. danske kr.) til hurtigt at indlede vigtige klimaindsatser i udviklingslandene fra 2010 til 2012 blev bekræftet.

Det samme gjorde løftet om, at industrilandene tilsammen vil mobilisere 100 mia. dollars (ca. 500 mia. kr.) årligt inden 2020 til reduktionsindsatser i udviklingslandene.

Danmark har under hele forhandlingsforløbet igennem EU arbejdet for et ambitiøst resultat, der på den ene side sikrer finansiering af klimaindsatser til reduktioner og tilpasning i udviklingslandene, og som på den anden side forpligter både de industrialiserede lande og de store mellemindkomstlande som Kina, Indien og Brasilien til at begrænse deres udledninger af drivhusgasser.

Tilpasningskomité opfylder ønske fra udviklingslande

Beslutningen om at oprette en klimatilpasningskomité skal sikre fokus på tilpasning til klimaforandringerne. Det var især et ønske fra udviklingslandene under forhandlingerne i Cancun. Her frygter udviklingslandene, at den fremtidige klimafinansiering i alt for høj grad bliver fokuseret på at reducere udledningen af drivhusgasser.

Mange udviklingslande er sårbare, både over for klimarelaterede katastrofer og over for den gradvise ændring af livsgrundlaget på grund af ændringer i nedbør og temperaturer. Derfor står tilpasning til klimaforandringerne højt på udviklingslandenes dagsorden.

Grøn klimafond tager form

Den grønne klimafond, som også var et af resultaterne fra COP15, forudses bl.a. at få del i de ca. 500 mia. kr. fra 2020, som skal komme fra offentlige og private midler. Selvom der også her er uafklarede spørgsmål, tog landene i Cancun en række beslutninger om fondens indretning:

  • Der nedsættes en ”overgangskomité” (Transitional Committee) med repræsentation fra de forskellige regioner til at udarbejde et forslag til, hvordan fonden skal fungere.
  • Fonden får sin egen ledelse, som beslutter, hvordan fondens midler skal anvendes.
  • Fonden får en bestyrelse på 24 medlemmer med ligelig repræsentation fra udviklingslande og de udviklede lande.
  • Verdensbanken er blevet inviteret til at varetage opgaven som fondsforvalter, foreløbig i en prøveperiode på tre år.
  • Udviklingslandene får i nogle tilfælde adgang til direkte støtte fra fonden. I andre tilfælde vil en multilateral donor som f.eks. Verdensbanken eller en FN-organisation være med til at styre projektet.

Visse uenigheder løst – andre består

For udviklingslandene var det et væsentligt ønske at få direkte adgang til fondsmidler uden at være nødt til at gå igennem en af de multilaterale organisationer som Verdensbanken og FN. Det ønske bliver opfyldt for de udviklingslande, som har kapacitet til at administrere midlerne. Det var et af de resultater, Danmark og EU arbejdede for.

Udviklingslandene ønskede en repræsentation i fondsbestyrelsen baseret på regioner. Det giver udviklingslandene et flertal. De udviklede lande ønskede en ligelig repræsentation. Kompromisset blev en regional repræsentation i ”overgangskomitéen” og ligelig repræsentation i fondsbestyrelsen. For Danmark er det vigtigt, at der bliver en fondskonstruktion, som både har tillid fra donorlandene og udviklingslandene, som fonden skal betjene.

Der udestår fortsat vigtige spørgsmål om fonden, herunder ikke mindst hvor pengene skal komme fra, og hvorledes byrdefordelingen mellem de industrialiserede lande skal være. Disse spørgsmål vil blive diskuteret på de kommende klimatopmøder, når de organisatoriske rammer for fonden er mere afklaret.

Andre vigtige emner udestår også. Det gælder f.eks. byrdefordelingen mellem landene. Den skal fastslå, hvor meget verdens lande hver især skal reducere deres udledninger af drivhusgasser for at opfylde målsætningen om begrænsning af temperaturstigningen. De reduktionstilsagn, som indtil videre er indmeldt til FN, er ikke tilstrækkelige til at opfylde målet om 2 grader.

Der er heller ikke opnået enighed om, hvornår udledningerne af drivhusgasser skal have nået maksimum. Spørgsmålet om en ny aftales juridisk forpligtende karakter er heller ikke løst.

Kontakt

Kontor for miljø, energi og klima (MEK)

 

Email: mek@um.dk

 

Telefonnummer: 33 92 07 02

 

 

Hurtig klimafinansiering kom i gang

Den hurtige klimaindsats i udviklingslandene, som var med i Københavnsaftalen og blev besluttet i Cancun, kom i gang i 2010.

Landene indrapporterer deres bidrag til fonden. I 2010 kom størstedelen fra EU-landene, der bidrog med knap 18 mia. kr. Danmark lagde allerede under COP15 1,2 mia. kr. til hurtige klimaindsatser i udviklingslandene. Finansieringen kommer fra regeringens klimapulje, som siden 2008 er vokset med 100 mio. kr. årligt. Den vil i 2012 udgøre 500 mio. kr.