Spring til indhold

Opbakning til 2015 Målene med fem år igen

På trods af store fremskridt i forhold til at nå FN’s udviklingsmål, 2015 Målene, er der på mange områder stadig langt igen. FN-topmødet i New York i september 2010 var derfor afgørende for den fortsatte fremdrift i forhold til at indfri løfterne. Topmødet bekræftede den overvældende opbakning til målene. Samtidig var der støtte til danske mærkesager.

FN-topmødet i New York i september 2010 var afgørende for fremdrift imod 2015 Målene og tiltrak sig global opmærksomhed.
FN-topmødet i New York i september 2010 var afgørende for fremdrift imod 2015 Målene og tiltrak sig global opmærksomhed. Her hilser den engelske musiker Bob Geldof, manden bag Live Aid, på generalsekretær Ban Ki-moon.
Foto: FN/Eskinder Debebe

I år 2000 enedes 189 af verdens statsledere om otte mål for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning - FN’s Millenniumerklæring. Målene er tidsbestemte til år 2015.

FN-topmødet i New York i september 2010 var en god mulighed for verdens stats- og regeringsledere til at gøre status og bekræfte den gensidige forpligtelse til at nå målene.

På ret kurs trods kriser

Det er FN’s udviklingsprogram, UNDP, der løbende overvåger fremskridtene i forhold til 2015 Målene. Forud for topmødet udgav UNDP sin årlige status, der overordnet viste, at på trods af både den økonomiske krise og de stigende fødevarepriser gøres der gode fremskridt på flere af målene.

  • Andelen af mennesker, der lever for mindre end en dollar om dagen, falder fortsat. Verden som helhed er på ret kurs i forhold til at nå målet om en halvering i antallet af fattige i 2015.
  • Der er gjort store fremskridt i forhold til at få børn i skole. Ikke mindst i de fattigste lande – herunder landene syd for Sahara.
  • Store fremskridt i behandlingen og forebyggelsen af bl.a. malaria, diare og lungebetændelse har gjort, at børnedødeligheden er faldet fra 12,5 millioner i 1990 til 8,1 millioner i 2009.
  • Behandlingen af hiv-smittede steg fra 2003 til 2008 fra 400.000 til 4 millioner – eller hvad der svarer til lidt under halvdelen af dem, der har brug for behandling.

Fremskridtene er dog ujævnt fordelt på kloden, og der er stadig en lang række områder, hvor fremskridtene i bedste fald foregår i adstadigt tempo:

  • Klimaforandringerne kan i stigende grad mærkes og rammer især sårbare befolkningsgrupper.
  • Væbnede konflikter i skrøbelige stater risikerer at sætte den gode udvikling over styr.
  • Mange lever som flygtninge i lejre uden reelle muligheder for at forbedre deres liv (42 millioner i 2009).
  • Andelen af underernærede fortsætter med at stige, og i nogle områder går det endog meget langsomt med at bekæmpe sult.
  • Et ud af fire børn er undervægtigt – for det meste på grund af mangel på mad og fejlernæring.
  • 1,4 milliarder mennesker levede i 2005 stadig i ekstrem fattigdom – finanskrisen ventes at forværre fattigdomsraten.
  • Både i forhold til uddannelse og politisk indflydelse er der lang vej i forhold til at få givet verdens kvinder lige muligheder.
  • Mødredødelighed er ikke formindsket nævneværdigt siden målenes vedtagelse.

Læs mere i FN’s Millennium Development Goals Report fra 2010.

Ny fremdrift og forpligtelse på FN-topmøde

Sidst verdens ledere mødtes for at gøre status over 2015 Målene var i 2005, og topmødet i New York var så at sige sidste chance for at tilpasse kursen eller iværksætte nye tiltag før fristen i 2015.

Topmødet mundede overordnet ud i en overvældende støtte til det fortsatte arbejde med 2015 Målene. Samtidig udtrykte stats- og regeringslederne bekymring over langsommeligheden i forhold til at nå målene og vedtog at øge indsatsen for at nå resultaterne til tiden.

Konkret indebar topmødet en styrket indsats for at nedbringe mødre- og børnedødeligheden under det såkaldte ”Every mother, every child”-initiativ. Initiativet betyder indsatser for sammenlagt ca. 200 mia. kr. (40 mia. dollars) over de næste fem år.

Af øvrige løfter kan nævnes:

  • Donorernes bistandsforpligtelser skal overholdes.
  • Ligestilling skal fremmes og kvinders levevilkår forbedres.
  • Økonomisk vækst skal tilgodese befolkningen bredt, og beskæftigelsesfremme skal udgøre et grundlæggende element i denne tilgang.
  • Det globale partnerskab for at bekæmpe fattigdom skal inddrage en bred kreds af forskellige aktører.

Yderligere blev et konkret resultat af topmødet et redskabsdokument, så der kan arbejdes mere målrettet med at nå 2015 Målene.

Opbakning til danske mærkesager

Ikke mindst det internationale samfunds opbakning til vækst og beskæftigelse som et effektivt værktøj i forhold til at bekæmpe fattigdom var en klar dansk sejr. Det samme er tilfældet med indsatsen i forhold til ligestilling, som Danmark har arbejdet hårdt for at få sat yderligere fokus på.

Fra dansk side deltog blandt andre statsministeren og udviklingsministeren, og i forbindelse med topmødet afholdt Danmark to arrangementer, der skulle understøtte topmødets konkrete anbefalinger til indsatser.

Statsministeren var sammen med Liberias præsident og Tanzanias premierminister vært for et møde, der i forlængelse af Afrikakommissionens anbefalinger understregede den afgørende rolle, vækst og beskæftigelse spiller som katalysatorer for opfyldelsen af 2015 Målene i Afrika.

Desuden var udviklingsministeren sammen med UNIFEM’s eksekutivdirektør Inés Alberdi og Senegals ligestillingsminister Awa Ndiaye vært for et møde om den betydning, kvinders sociale, politiske og økonomiske ligestilling har for opnåelsen af 2015 Målene.

Hvorfor er 2015 Målene enestående?

Opbakningen til 2015 Målene er enestående på tre punkter:

  1. De otte mål er klart formulerede.
  2. Der er fastsat en deadline.
  3. Der er aftalt løbende overvågning af, hvordan opfyldelsen skrider frem.

Desuden er løfterne vedtaget af alle FN’s medlemslande, hele FN-systemet, Verdensbanken og den Internationale Valutafond.

Det danske udviklingssamarbejde og 2015 Målene

2015 Målene har været et afgørende pejlemærke for det danske udviklingssamarbejde i en årrække, og målene er fortsat centrale i den nye strategi fra 2010. De enkelte mål og fattigdomsbekæmpelsen afspejles således i de fem politiske prioriteter:

 

  • Frihed, demokrati og menneskerettigheder: Respekt for menneskerettighederne, demokratisk deltagelse i samfundet og god regeringsførelse er afgørende for både social og økonomisk fremgang og for langsigtet stabilitet og sammenhængskraft i samfundet.
  • Vækst og beskæftigelse: Økonomisk vækst og beskæftigelse er afgørende for at udrydde fattigdom og sult, og for at udviklingslandene på sigt selv kan finansiere udvikling.
  • Ligestilling: Ligestilling og respekt for kvinders rettigheder er et mål i sig selv og et afgørende middel til vækst og fattigdomsbekæmpelse og til at bremse den høje befolkningstilvækst.
  • Stabilitet og skrøbelighed: Mange steder er vedvarende konflikt og ustabilitet en forhindring for at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling.
  • Miljø og klima: Andre steder truer klimaforandringer, miljøproblemer og naturkatastrofer med at ødelægge en spirende udvikling.