Spring til indhold

Reportage: Mødreventeværelser hjælper til gode fødsler

Når der er for langt hjemmefra til en fødselsklinik, kan de gravide kvinder komme til hospitalet et par uger før, de nedkommer. Her bliver de indlogeret i ”mødreventeværelser”, og de vordende mødre får et tiltrængt hvil i den sidste del af graviditeten, mens de venter på, at fødslen går i gang.

""
Marita Gariwasho er kommet til hospitalet for et par dage siden med sin mor. De venter på, at køen bliver kortere, så moren kan lave mad.
Foto: Joacim Præst/Danida

Foran hvad der kaldes ”mødreventeværelset” i Furancungo i Tete-provinsen, sidder de gravide kvinder tæt på bænke og på betongulvet. De er her med en mor eller søster og laver frokost, slapper af, snakker med andre gravide og får sig et tiltrængt hvil fra det i nogle tilfælde hårde fysiske arbejde i marken med tobaksplanter.

De er her, fordi de skal føde indenfor de kommende uger. Flere ved ikke, hvilken dato de er sat til at føde, eller hvor langt de er henne i graviditeten. Alligevel ved de, at det er ved at være op over, og derfor sidder de her ved mødreventeværelset og venter – både på at fødslen skal gå i gang, og på at frokosten er færdig.

De har forladt mand og børn for en stund for at drage til provinsens distriktshospitaler. En søster eller mor tager med for at købe og lave mad til dem undervejs, og når de nedkommer, føder de med en erfaren fødselssygeplejeske eller en læge omkring dem.

En pause fra det almindelige liv

Marita Gariwasho, 21, har været på mødreventeværelset i fire dage. Hun er gravid med sit andet barn og fødte første gang i landsbyen, der ligger knap 20 km fra Furancungo.

”Jeg vil gerne have hospitalets behandling. Jeg har født mit første barn i landsbyen, og der var ikke nogen transport til hospitalet, da jeg skulle føde,” siger hun. Det skulle ikke gentage sig, og Marita besluttede at tage sin mor med og køre af de dårlige veje ind til byen for at føde på hospitalet.

Det vigtigste for hende er at føde med professionel hjælp. Men hun nyder også at få en pause fra arbejdet i markerne og fra husholdningen med madlavning og andre pligter, og hun ser tiden i mødreventeværelset som et rart afbræk.

Dårlig infrastruktur er årsagen

Når mødreventeværelset er så populært, skyldes det, at den gennemsnitlige afstand til sundhedsfaciliteter i Tete-provinsen er 20 km. Det er mildest talt ikke 20 km af E45-standard, men af bumpede, dårlige veje. De mange hjulløse bilvrag langs landevejene minder om, hvor stor en udfordring transporten er, og særligt med en fødende kvinde på bagsædet.

Vejen til Macanga
Det er veje som disse, gravide kvinder skal krydse for at komme til hospitalet i Furancungo. Derfor kommer kvinderne i god tid og venter på mødreventeværelset frem for at skulle krydse de bumpede veje med veer. Foto: Joacim Præst/Danida

”De første 36 timer fra veer til fødsel er afgørende for kvindens velbefindende. Derfor kan det være meget farligt, hvis en kvinde først vil føde i landsbyen, og det går galt, og hun derefter sendes til en klinik med 4-6 timers transport,” siger Danidas rådgiver for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Tete Dr. Diederike Geelhoed.

Hun forklarer, at mange hospitaler ude i landområderne ikke kan tilbyde kirurgi, så hvis en kvinde skal have kejsersnit eller andet obstetrisk indgreb, lægges der endnu flere timer i fødselsprocessen.

På den måde hjælper mødreventeværelset med at forebygge komplikationer og nedsætte mødredødeligheden, der er et centralt element i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. De vordende mødre er på fødselsstedet og har adgang til uddannet personale, der tidligt kan stille en diagnose og gribe ind, hvis der opstår problemer.